Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—56—
faaes paa denne Dag. Herren havde lagt Velsignelse til den ringe
Begyndelse, saa at Tromso Missionskreds nu med rette nævntes-
som et livskraftigt Led af det norske Missionsselskab, og ikke til
liden Vestyrkelse og Opmuntring i saa Henseende var det, at man-
nu havde kunnet modtage den dyrebare Broderskare fra nær og
fjern. Det var Patriarken Jakole Tak og Lovprisning »Herre,-
jeg er ringere end al din Miskundhed««, som rinder disse Dages
Gjerning saa levende havde rørt sigi hans Hjerte. Den Her-
rens Naade og Velsignelse, som havde fulgt de kjære Gjester
til Mødet, ønskede han, vilde følge dem ogsaa paa Hjemveiem
faa at de efter tilendebragt Reise maatte saa et glad Gjensyn med-
sine kjære.
Ordforeren, Sogneprest Sven Brun, henvendte et hjerte-
ligt Slutningsord til Forsamlingen· Han mindede om, hvorledes
Beslutningen om en Generalforfamlings Afholdelse paa Tromsos
for 3 Aar siden var bleven modtaget af mange med Betænkelig-
heder og Tvivl, som — Herrens Miskundhed og Kjærlighed nu
faa naadigt havde gjort tilskamme Just dette Møde havde jo
været kronet med en saa rig Herrens Velsignelse og givet alle-
dets Deltagere saa megen Grund til at takke og prise. Hvor
vederkvægende for Sjel og Legeme og hvor styrkende for Fædre-
landskjærligheden havde det ikke været at foretage denne Reise
langs vort herlige Fædrelands Kyster og saa komme her op til
dette Sted, hvor de nærmeste Omgivelsers yndige Blidhed kappe-
des med de kransende Fjeldes storartede Majestaet om at indpræge
de undslettelige Minder, hvor lifligt og opbyggeligt havde-det ikke
været at deltage i disse Møder«, hvor Herrens Aand saa kjendelig
havde været tilstede, hvor Enigheden og Broderkjærligheden havde
været saa stærkt freintrcedende, og saa, hvilken Glæde at gaa fra
Broderkredfen her til de Familiehjem, som gjeftfrit havde aabnet
sig for at udvise mod de fremmede en Kjærlighed og Venlighed,
som disse aldrig kunde glemme Efterat Taleren havde udtalt
den hjerteligste Tak til alle dem, som havde bidraget til at forøge
denne herlige Missionsfests Glæde og nedbedet Herreiis Velsig–
nelse over Staden og dens Beboere, opfordrede han Forsamlin-
gen til med ham at fremsige Forsagelseii og den apostoliske Troes-
bekjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
