Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII - XLIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
den om armen, da du værget dig saa vel i den
skotske fjord."
Ulvar mælte nu:
Ikke er der slig paa Vadin som i jarlegaarden,
men det var den største glæde, om du vilde gjeste
mig hjemme hos min mor."
„Visselig vil jeg det," svarte Uspak, længe
skal det ikke vare, før vi sees igjen, ti jeg vilde
kommet, om du ikke havde bedt mig."
Derefter tog han Ulvar i armene, kysset ham
paa mund og pande og bød ham vel fare. Siden
seilte Ulvar hjem til Norge og landet fjerde dagen
i Folden.
XLIV.
Vigdis tog imod sin søn med stor glæde og
blev aldrig træt af at høre om hans færder. Mest
af alt fortalte Ulvar om Uspak, der syntes ham
den ypperste mand og den bedste ven; da sa
Vigdis, at det blev hendes største glæde at ta
mod ham, endda hun mente aldrig at kunne fuld
takke den mand, som havde berget hendes søns
liv og vist han saa stor godhed.
Hun sørget meget over Illuges død og gjorde
et gjestebud til hans minde; hun lovet da at fostre
hans barn, Olav og Ingebjørg, som hun var deres
mor. De var siden paa Vadin.
Nu led aaret tilende og julefesten kom. Og
i den hellige nat, som Vorherre lod sig føde, for
folk fra hele bygden til kapellet for at høre mes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
