Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
Disse odelsætter var i middelalderen de le-
dende i samfundet; ved sin høie byrd og sin rig-
dom raket de op over de andre bønder, og dette
forlente dem med en særlig anseelse blandt deres
sambygdinger. Disse høibyrdige ætter var det
ogsaa som var bærerne av vor middelalderske
kultur. De hadde den velstand som danner den -
nødvendige jordbund for kulturens vekst og triv-
sel; inden disse ætter opretholdtes den nasjonale
tradisjon, paa samme tid som de tok fuld del i det
fælleseuropæiske kulturliv. Herom avgir særlig
den nordlandske høvdings verk Kongsspeilet"
et merkelig vidnesbyrd, og denne mand dannet
i saa henseende ingen undtagelse. Medlemmerne
av disse ætter bærer saaledes ofte tilnavnet lerk,
som viser at de har faat en geistlig opdragelse,
hvilket dengang alene gav adgang til samtidens
kulturliv.
Det er ikke levnet meget som kan gi os ind-
blik i det daglige liv paa de middelalderske bonde-
gaarder. Forfatteren av yKongsspeilet" lover os
rigtignok i forordet at behandle ogsaa vore bøn-
der; men han er antagelig ikke naadd saa langt;
ihvertfald er det ikke kommet til eftertiden; og
naar vi husker de ypperlige skildringer av livet
ved hoffet og kjøpmandens liv i handel og van-
del, vil vi forstaa hvilket stort tap dette er for
vor kulturhistorie. Imidlertid er det bevart en-
kelte beskrivelser og bygningsrester, som sam-
menholdt med hinanden kan gi os et billede av
de middelalderske ættegaarder.
Fra gaarden Kvaal i Sogndal, som i middel-
alderen tilhørte en adelsæt, findes bevart et huse-
skifte fra 1314, hvor det regnes op alle de byg-
ninger som dengang stod paa gaarden. Det var
mandskleven, storstuen (mikla-stova), nystuen, som
hr. Sigurd hadde sin kost i; fru Ingrids sovestue
og hendes nye hus, bukone-stuen som fru Ingrid
hadde, og desuten en anden bukone-stue, samt
pikestuen (møystova) og vævstuen; saa fandtes
UTSKAARET DØROVERLIGGER FRA KVAAL, SOGN. B.M.
il
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
