Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Indledning
disses bladverk er endnu rent romansk, men over døren er det spor av
gotik. I det hele sees det ikke noget til hinder for at stuens alder kan
naa op til Sigurd Brynjulvsøns tid.” Ogsaa fra denne stue er det levnet
utskaarne bygningsdeler som er egnet til at gi et indtryk av den høide,
hvortil den kunstneriske utsmykning var naadd paa disse stormænds gaar-
der. Mellem romansk bladverk findes det her, likesom paa portalen fra
Kvaal, en om de gamle kongesegl mindende fremstilling (fig. 2).
Gaarden Finne paa Voss var i middelalderen sætet for en av vest-
landets mægtigste ætter. Her staar det endnu en stor stavbygning som
minde om gaardens fordums magt. Paa nabogaarden Lødve som eides
av den samme æt, staar en loftsbygning med en gotisk portal, hvorpaa
det er malt et dansende par i det 15. aarh.s dragt (fig. 3).
Vi finder saaledes vor middelalderske adel levende som storbønder;
og deres rigdom og ættestolthet har faat uttryk i den pragtfulde utsmyk-
ning av deres hjem.
Mot middelalderens slutning tapte imidlertid disse odelsætter sin
indflydelse som følge av de forandrede politiske forhold, og den ledende
stilling i samfundet gled dem litt efter litt ut av hænderne. Samtidig ut-
styktes ogsaa de store jordeiendommer, og særlig gik dette for Sig i stor
utstrækning i det 17de aarh., saa at antallet av odelsbønder steg, mens
brukene gjennemgaaende blev mindre; bondesamfundet tapte derved
noget av sin aristokratiske karakter, og de gamle slegter sank ned
i klasse med de andre bønder. Allikevel vedblev dog tradisjonen om
deres fordums storhet at holde sig, og slegtsfølelsen spilte fremdeles en
ikke liten rolle i bondelivet. Det bedste indtryk av hvor sterk tradisjonen
om deres adelige utspring gjorde sig gjældende i den nyere tids bonde-
liv, faar vi av biskop Pontoppidans skildring fra midten av 18de aarh.
»Men jeg kommer igjen," siger han, ptil ovenbemeldte ældgamle norske
familier, saavidt samme i adskillige provinzer endnu ere tilovers, og der
er det merkværdigt, at skjønt de fleste av dem længe siden have begyndt
at leve paa andre bønders maade med klædedragt og anden adfærd, saa
gjemmer de dog ganske nøie den kundskab, som de per traditionem
kunde have om deres slegte-registre, og lade samme, særdeles ved lig-
begjængelser gjøre tjeneste; thi da hører man undertiden over en bonde-
mand i ligprædikenen at opregnes hans 16 saakaldte ahner, ligesom deres
adelige skjold og vaaben i nogle huse conserveres saasom bomerke, og
i nogle sees de paa hine gammeldagse vindue-ruder at være malede eller
indbrændte.” Han gjengir ogsaa ved samme anledning en historie der
viser hvorledes disse bondeslegter endnu hadde bevart det ytre rasepræg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
