Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Indledning
som var caput familiae, hvilken skar et hak i familjens tælstok for hver,
som var i live. Derhos var dans og leg, og ældgamle folk fortæller,
at deres forfædre har talt om denne sammenkomst med stor bevæ-
gelse og klagemaal over afskaffelsen deraf, da det var saa frydefuldt
et gilde."
Om vore bønder saaledes i nyere tid var henvist til kun at leve paa
minderne om fordums storhet, skulde dog dette ikke faa saa liten betyd-
ning for den fremtidige utvikling; ti, som Ludvig Holberg siger, ysaasom
de fleste bønder bilder sig ind at nedstamme fra gammel norsk adel,
hvilken mening ikke kan være ganske ugrundet, have de-gemeenligen
deres ære mere kjær end andre bønder." Og denne deres utviklede ære-
kjærhet holdt dem oppe i de onde tider vort folk kom til at gjennemgaa.
Paa grund av de unioner vi indgik med nabofolkene som følge av de
middelalderske arveregler, kom det politiske tyngdepunkt til at ligge uten-
for landet, og de fleste administrative stillinger kom over paa fremmede
hænder. De danske embedsmænd som overtok dem, var hjemmefra vant
til at betragte bonden som livegen og retsløs, nedtrykt som han der var
under vornedskap og hoveritjeneste. Det mangler heller ikke paa vold-
somme forsøk paa at indføre lignende forhold i Norge; men de blev møtt
av en likesaa kraftig og seig motstand fra bøndernes side, og de følgende
aarhundreder i vor bondehistorie er derfor optat av kampen for at hævde
den ældgamle bondefrihet — en kamp som skulde bli avgjørende for vort
folks hele fremtid.
Hvorledes de danske embedsmænd optraadte overfor bønderne i
denne tid, oplyser de talrige klageskrifter som bønderne opsatte over
kronens lensmænd og fogder. Det heter i disse, at nogen som utlændinger
var ukyndige i Norges lov og kunde derfor ikke dømme ret; andre, som
kjendte loven, hadde lyst til uret og vold. Av en liten sak gjorde de
ofte en stor for at kunne kræve høie bøter, og derved blev en stakkars
mand stundom aldeles ødelagt og ute av stand til at betale kongen skat.
Ogsaa plagedes den fattige almue ved ulovlig gjesting og overdrevne for-
dringer om offentlige ydelser o.s.v. Om der end kan være nogen over-
drivelse eller ensidighet i disse klagemaal, saa viste det sig dog i de fleste
tilfælde at de var fuldt berettiget. |
Den berygtede lensherre i Nedenes Frik Munk hadde i 5 aar holdt
bønderne fra Norges lov og ret, og da lagmændene vilde ta sig av saken,
hindret han dem deri; ti han var selv dommer og sakfører. Og fattet han
hat til nogen, sa han hans odel under sig. Og lensherren Ludvig Munk i
Trøndelagen hadde latt flere bønder henrette og tilegnet sig deres gaarder,
samt inddrevet ulovlig skat i stor utstrækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
