Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Indledning
Under forhold som disse fandt de danske myndigheter det klokest
at gi efter; og selv om bønderne ikke som i disse tilfælde tok sig selv
tilrette mot sine plageaander, blev dog disse næsten uten undtagelse dømt
av herredagene. Erik Munk endte sine dage som fange paa Dragsholm
slot, og Ludvig Munk maatte bøte til de henrettede mænds efterlatte, samt
tilbakebetale den skat han hadde indkrævd ulovlig.
Disse spredte oprør omkring i bygdene var vistnok ikke utslag av
nogen bevisst nasjonalitetsfølelse. Hvad bønderne kjæmpet for, var den
gamle bondefrihet, som sikret hver mand lov og ret i landet, og denne
blev de danske myndigheter efterhaanden nødt til at respektere. Men dette
førte videre frem. Overfor en saadan stridbarhet og energisk hævdelse
av sin ret blev den danske regjering nødt til at utvise forsigtighet, og
vi ser den derfor fire paa alle kanter hvor der viste sig misnøie; de
forsøk man hadde gjort paa at utslette den norske nasjonalfølelse, blev
man ogsaa efterhaanden nødt til at opgi.
Kampen mot de danske embedsmænd har sat dype merker i folke-
karakteren. Den la grunden til den mistro som bonden siden altid har
næret til embedsstanden og dernæst overfor alt som var fremmed. Den
fiendtlige holdning som bonden herved kom til at indta, virket ogsaa
videre, idet den for en væsentlig del var skyld i at vore bønder ogsaa
kulturelt blev isolert.
Var mistroen til embedsstanden almindelig, saa var paa den anden
side tilliden til kongehuset ubegrænset. Det var odelstanken som laa til
grund for denne loyalitet overfor Oldenborgerne. For vore bønder, der
levde i slegtssamfund, var det naturlig at overføre odelstanken ogsaa i
statslivet. I kongen saa de derfor rikets rette odelsmand, der styrte riket
med samme ældgamle ret som ættehøvdingen ledet familiens anliggender,
og hvem de derfor trohjertig kaldte ,han far". Naar de følte sig forurettet
av embedsmændene, opsatte de derfor klageskrifter og henvendte sig
direkte til kongen med dem, og det var sjelden at kongen ikke laante
dem øre.
Det hjertelige forhold mellem de norske bønder og kongehuset skyld-
tes dog især bøndernes tapperhet og fædrelandskjærlighet, som gjorde
dem til kronens og enevoldsmagtens bedste støtte. | disse krigførende
tider var det et stort held at landets forsvar udelukkende hvilte paa landets
egne sønner. Hvorledes de danske myndigheter opfattet situasjonen i
Norge, har faat et klart uttryk i statholderen U.F Gyldenløves forslag til
skattelettelser for de norske bønder, hvori det heter: Som det nu vel
synes, at Norge formedelst egen kraft maa forsvares, saa vil det og an-
komme paa indbyggernes vilkaar, affektion og villighet. Hvorfor ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
