Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Bygningsskik
næsten saa ut som endel av selve landskapet. Og tunet, hvorom husene
samlet sig, fik en egen stemning ved at fortid og nutid her levde side
om side i den beste forstaaelse. Disse tun var blit til gjennem aarhun-
dreder, og ældgamle bygningsskikker var her i fuld bruk ved siden av
helt nye, saa at man her fik det sterkeste billede av sammenhængen i
bondelivets utvikling.
Det almindelige byggemateriale paa bondegaarden har i historisk
17. DØRPARTI PAA RAULANDSSTUEN FRA OPDAL I NUMEDAL.
Nu flyttet til ,Norsk folkemuseum*, Bygdø.
tid næsten utelukkende været træ. I vore mægtige skoger var det i ældre
tid overflod paa det ypperste hustømmer, og særlig egnet furuen, med
sin ranke vekst og sin størrelse, sig fortrinlig hertil. Det var ogsaa svære
stammer som dengang stod i vore skoger. Derom vidner endnu det tøm-
mer som findes i mange av de gamle hus. Det er saaledes ganske almin-
delig at 3—4 omfar, utgjør husets høide, og tømmer paa 1 ms tykkelse
er ikke saa sjelden: og endda var gjerne det ytre lag geiten hugget bort,
idet man nødig brukte andet end hel adelved (malm). Det er derfor for-
staaelig at sagnet i en senere tid har fortalt, at enkelte av disse hus har
været bygd av jutuler som den bekjendte »jutulstue" paa Uv (fig. 59),
eller av en oltidskjæmpe’som ,Muggeburet" paa Bykle i Sætesdalen. De
het derfor ogsaa yfyrndar-hus" d. v. s. oltidshus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
