Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Bypningsskik
dørstokken høi; denne siste var dannet av syllstokken, som ikke maatte
svækkes ved dype nedhugg; og forat vind og vér ikke skulde trænge
ind, maatte døraapningen gjøres saa liten som mulig. Fr man kommet
indenfor den ytre dør, staar man i et litet forrum, ufedyrr, hvorfra det fører
en dør ind til husets hovedrum. Dette er aapent helt under taket og kaldtes
for rotstova (av rot — tak, rummet under taket i et hus). Den eneste lys-
aapning laa midt i taket og het ljore, der/neppe, som før almindelig antat,
31. STUE FRA HOVE, LITLEHERAD I TELEMARKEN, bygget 1738.
Nu flyttet til Bygdø (se fig. 10).
er avledet av ljos — lys, men oprindelig betegner en aapning i sin almin-
delighet. Ved siden av utedyrr laa et litet rum, koven eller kleven, som
kun hadde indgang fra rotstova. De to smaa rum hadde flatt tak, og loftet
ovenpaa disse kaldtes for ramen. Dette trerummede grundplan (fig. 22
og 25) har været det almindelige over hele landet og findes allerede i de
ældste middelalderske bygninger. Hvis imidlertid huset hadde skot eller
sval foran indgangen, var forrummet overflødig, idet indgangen da var
tilstrækkelig beskyttet, og man slog derfor undertiden de to smaa rum
sammen til en stor kove (fig. 33). Denne grundform har været særlig al-
mindelig i Gudbrandsdalen.
Som følge av ildstedet og husets mangesidige opgave maatte ildhuset
faa forskjellige særegenheter i indredning og utstyr. I den ældste tid be-
nyttet man jordgulvet bart; naar man hadde fjernet torven, og jorden efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
