Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsskik 39
i røykstoge," heter det hos Skar. »Men det var ymist med vermden.
Det kunde Jorund Aanondsdotter fortelja oss um: fyrst ho tok hovud-
laug, daa klaka haaret i ei torve paa den ledi som snudde fraa aaren."
Det samme ildsted hvorved man varmet sig, blev ogsaa anvendt
ved kokning; til dette bruk hadde man indrettet en stor svingbjelke
gelgja (gjøya, gye — Å.s.S. galge), hvori gryten hang efter skora eller
skjærdingen, saaledes kaldt av de hak som fandtes i den; ved hjælp av
35. HUS MED ,UPPSTUGU" FRA MJØEN, OPDAL, DOVRE.
Nu flyttet til Norsk Folkemuseum, Bygdø.
disse kunde den forlænges og forkortes efter behovet. Gelgja ender i
Sætesdalen i et dyrehode; det er almindelig sterkt avsvidd av varmen
og medtatt av de hugg som brudgommen gav det med sit verge, idet
han forlot brudehuset for at dra til kirke; men det har altid en lang,
krum hals, og da det desuten tydelig findes avmerket en manke, kan
det neppe være tvil om at det skal forestille et hestehode (fig. 23). Hvad
betydning dette har hat, er ikke oplyst. Men det er vel ikke udelukket
at det ogsaa kan ligge ældgamle forestillinger til grund for hestehodet
paa gjelgja, saaledes som vi foran har set var tilfælde med husbrandene.
Og dette hænger vistnok sammen med, at germanerne like fra oldtiden
av har betragtet hesten som et hellig dyr. Allerede Tacitus omtaler i
sin skildring av germanerne, at de i hellige lunder underholdt hvite
PG
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
