Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Bygningsskik
av ett stykke træ, som er dækket med høist eiendommelige ornamenter
eller figurfremstillinger (fig. 40). Stolene har hat liten plass i det middel-
alderske hus; det hvilte altid noget høitidelig over dette møbel, som kun
synes at ha gjort tjeneste som høgsæte. Stol betegner saaledes ofte trone,
og stolkongen var nordboernes betegnelse paa Miklagards keiser. Vi finder
ogsaa ordet hyppig i sammensætninger som stallar-stol, biskops-stol og
al raadmands-stol. De fleste av de prægtige middel-
alderske stoler som endnu er bevart, synes oprin-
delig at ha hørt hjemme i kirkene, hvor de var
biskopens sæte. Det nævnes dog leilighetsvis i sa-
gaene stoler ogsaa i bondehuset, og om en saadan
sies det at det var utskaaret et billede av guden
Tor paa ryggen (brugden). Om dette har været en
brugdebænk eller en stavbygget stol, lar sig dog
ikke avgjøre. Én stolform er imidlertid utvilsomt
ældgammel i bondehuset, nemlig kubbestolen (fig.
41—44). Den findes saaledes avbildet paa hvælvet
fra Aal kirke i Hallingdal fra 14. aarh. i en morsom
scene som forestiller Adam og Eva efter syndefaldet
(fig.42). Vi finder her Adam gravende i jorden, mens
Eva sitter med sin haandtén i en kubbestol, som i
sin utsmykning staar de nyere kubbestoler meget
nær. Denne stolens urform var desuten kjendt av
oldtidens folk, og den forekommer særlig hyppig
i etruskiske graver. Blandt nyere tids stoler møter
vi ogsaa middelalderske former, hvorav Ryfylke-
stolen er den mest karakteristiske (fig. 45); denne
form kan følges tilbake til det 12. aarh. De nyere
ee kb stolformer bærer spor av de vekslende stilperioder.
Gudbrandsdals-stolen har saaledes mistet det stive
middelalderske præg og har paa ryggen renæssanseornamenter (fig. 46).
Soveplass hadde man hyppig paa bænkene eller tildels paa pallen.
Faste sengesteder (kvil) findes dog næsten uten undtagelse, og de sætesdal-
ske ildhus, hvor middelalderskikken er bevart temmelig uforandret, har altid
2 faste senger i hjørnene. Den sengeform vi her møter, er ganske eien-
dommelig (fig. 23). Forsiden er sammensat av 2 brede, lodrette planker,
og disse forbindes ved en vandret, der er nedskaaret i en bue for at lette
indstigningen. Merkelig er det at hjørneplanken og gavlen som oftest er
noget skraanende, og hvis sengen staar midt paa væggen og altsaa har
to gavler, hænder det at begge hjørneplanker og gavler helder noget ut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
