Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Bygningsskik
bord angaar”, sier N. Nicolaysen, strakte det sig efter eierens utsagn som
sedvanlig tvers over stuen imellem begge langbænker, og naar man ikke
hadde bruk derfor, blev det ofte borttat og dets plate sat op paa gavl-
bænken mot væggen. Det var følgelig ikke fast, men kun et reisebord.
Som støtte derfor tjente to bordstoler eller to lodrette ben med tilhørende
vandret liggende stokker, hvorpaa platen hvilte. Som vidner herom er
der endnu i stuens gavlvæg to firkantete spor eller fordypninger litt
høiere end knærne, naar man sitter paa bænken. Forresten maatte det
være noget ubekvemt at bordstokkene gik tvers over bænken, da de
’som skulde sitte paa denne
bænk saaledes blev nødt
til enten at indta sit sæte
før bordet blev sat frem,
eller saa at si stige over
stokkene eller krype un-
der bordet for at komme
til sin plads.” Nu vil
vi forstaa betydningen av
sagaens uttryk »pat stige
under bord”, som bru-
kes om at gaa tilbords.
— Det næste fremskridt
betegnes ved at man fik
to løse krakker under bor-
det, som dog fremdeles
kun blev fremsat under maaltidene. Et par middelalderske bordkrak-
ker med utskaarne dyrehoder er bevart i den gamle stue fra Rauland
(fig. 50). Istedenfor krakker bruktes ogsaa to svære runde trækubber,
som i Sogn endog har været anvendt i mands minde. I det 15. aarh.
blev fast bordfot almindelig ute i Europa, idet man forbandt de to krak-
ker med en eller to længdestokker (fig.51), og langbordet fik nu sin faste
plass langs gavlvæggen. Men først med renæssansen opkom en bord-
stol paa 4 ben. Naar man først saa sent har faat fast spisebord i stuen,
skyldes dette, at det i ældre tid altid hvilte noget høitidelig over det
at samles omkring bordet, og at det derfor kun blev fremsat til helg
og fest.
Mens det lille bord, som kaldtes skiva, har utviklet sig av disken,
har vi nu set at langbordet gjennem en række omformninger er opstaat
av vikingetidens spisefjæler. Bordets historie har ogsaa git os anledning
til at iagtta hvorledes husskikken litt efter litt er blit omformet, saa at man
59. PORTAL PAA STUEN FRA UV, RENNEBU. T. M.
av NÆR»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
