Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsskik 63
satte ordet i forbindelse med at skjænke, og herav er vort skjænk som
navn paa de store skap fremgaat. Av de talrike skapformer fra denne tid
gaar flere igjen i vore bondehus. Vi finder i 15. aarh. et høit smalt skap
med et aapent rum paa midten hvor man anbragte vandkande og vaske-
stel. Denne form møter vi særlig anvendt som hjørneskap i de øst-
landske bygder (fig. 52), men den forekommer ogsaa som framskap.
62. TUNET PAA HERINGSTAD, HEDALEN.
Av gotikens andre formér findes det en med lukket underdel; over denne
er det en høi ryg, sont øverst ender i et baldakinagtig fremspring med
rik gotisk utskurd. Åv denne type er en skapform som fig. 53 frem-
gaat; paa overstykket findes en tallerkenrække, hvori man utstilte sine
tinfat. Føterhaandeh anbragte man ogsaa lukkete rum paa overstykket
(fig. 55). |
I de fleste bygder var det av bygdeskikken fastsat en bestemt anord-
ning av skapere; det fandtes et kroskap i hjørnet ved høgsætet, og paa
den anden side av dette stod et stort skap, som av denne sin plass i stuen
kaldtes framskap. Hædersplassen kom saaledes til at ligge mellem stuens
to prægtigste møbler. I Telemarken har det utviklet sig en eiendommelig
skik, idet framskapet og sengen er sammenbygd; ogsaa sengens gavl blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
