Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Bygningsskik
Indskrifter anvendtes ofte i huset og paa bohavet. De ældste av disse
er skrevet med runer og er, som altid ved runeindskrifter, meget ord-
knappe. De angir almindelig bare bygningsmandens navn. Paa et loft i
Telemarken fra omkr. 1300 heter det i oversættelse: »Disse runer ristet
Vestein. Held den som ristet, og likesaa den som læser." I nyere tid har
indskriftene oftere verseform. En bekjendt slaaskjæmpe i Telemarken
satte saaledes over sin stuedør følgende rim:
Askiær Hægtvedt er mit navn.
Jeg frygter ei for nogen mand
saalænge øksen bide kan.
En høgsætetavle i Hovestuen paa Bygdø skildrer træffende bondens
stilling og fordringer til livet:
Kong Carl den 12te spurgte Grev Stenbuch, hvilken lever bedst af alle stænder
En 8te Kjørs bonde, som haver en hæst,
Gudfrygtig og ærlig, god naboe dernæst,
Sin Gud og Konge troe, med hver mands attest,
Er lidet louv-halted, god ven med sin prest,
Ved intet af Lænsmand, ei heller nogen rest,
Boer langt op i Skougen, har skieldum nogen Giæst,
Er fri for herregaarden, krig, hunger og pæst,
Vel bruger sin ager, eng, spade og læst,
Og slider sit vadmel, skindbuxer og væst,
Forligt med sin Hustrue, den han haver fæst,
Samt glad i sit arbeid, den lever allerbæst.
NB. Om Uræt ey Trøkte den Ringe Stand meest.
I hallingdalske stuer forekommer billedgaater paa bjelker og vægger;
de er dels satiriske, dels av religiøst indhold og har sit forbillede i en
meget utbredt bok med bibelske billedgaater. Billedgaaten 1 taket paa
Hallingstuen pl. I er saaledes hentet fra denne bok. En anden bibelsk
spørsmaalsbok, hvorfra en del telemarkske indskrifter er hentet, er den
som populært gik under navn av »Prestepinen". Herfra skriver sig føl-
gende gaatespørsmaal, som findes paa telemarkske senger og skap: Hvem
er fød og ikke døde? — Hvad er det for en kvinde, som er død og ikke
fød? — Hvorlænge var Lucifer i himlen efter sin skabelse? — Hvorlænge
var Adam i Paradis?
Ogsaa paa utsmykningen av husets ydre blev det lagt meget ar-
beide. Indgangsdøren paa de middelalderske hus er ofte rikt utskaaret
(fig. 59). I den nyere tid er det særlig stavverkets stolper som er gjen-
stand for kunstnerisk behandling. Ogsaa paa gavlene og vindskiene
findes særlig i Gudbrandsdalen ypperlig utskurd (fig. 60). Sin største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
