Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRAGT
ens bygningsskikken nødvendigvis maa utvikle sig langsomt, og
M man paa dette omraade, der er saa grundlæggende for livet, kun
efter lange erfaringer indlater sig paa forandringer, kan man
næsten si at det motsatte er tilfældet med dragten. Stoffets forgjængelighet
og den derav følgende hyppige fornyelse, bevirker at det paa dragtom-
raadet stadig opstaar nydannelser, og at dette er meget mottagelig for
modepaavirkninger utefra. Desuten er det her et stort spillerum for den
personlige smag, hvilket altsammen medvirker til at gi dragthistorien sin
store rigdom og mangfoldighet av vekslende former og et broket liv som
intet andet felt. I vort utsrakte land med mange skarpt avgrænsete bygder
var det ogsaa den bedste jordbund for utvikling av bygde-eiendommelig-
heter, og dette er derfor en særlig interessant side ved vore bondedragters
historie. Ikke alene har de forskjellige landsdeler gjennemgaat en for-
skjelligartet utvikling, men ogsaa de enkelte bygder har frembragt dragter
med utprægete særmerker. Ja, inden bygdelagene har det fæstnet sig en
hel del mindre forskjelligheter i dragtens detaljer, saa at bygdefolk paa
forskjellige enkeltheter i snit og utsmykning endog kunde avgjøre fra
hvilket prestegjeld bæreren av dragten var. Pontoppidan skildrer for-
holdene i Bergens stift i begyndelsen av det 18. aarh. saaledes, at ,alle
Hardanger-bønder indfatter deres klæder, som er sorte, med røde kanter,
hvilket adskiller dem fra deres naboer vossene, hvis dragter er ganske
sorte, ligesom strilernes er ganske hvide, men med sort indfatning paa
kanten, og henimod Sognefjorden bæres gult og sort tilsammen, saa at
næsten enhver egn her i provinsen har noget særdeles og i andre pro-
vinser ligeledes.” I et prestegjeld i Telemarken skilte dragten sig fra
naboprestegjeldets ved rød søm i knaphullene. Paa den moderne Sætes-
dals-dragt kan sambygdinger avgjøre om en mand er fra Valle eller Hylle-
stad paa formen av brokens utskjæring paa sidene og paa enkeltheter i
sømmen paa trøien. Paa skautets form kunde man ogsaa kjende kvin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
