Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Dragt
Kvindedragten i Telemarken hadde det fælles med Sætesdalsdragten
at livstykket var meget kort. Stakken var dog næsten fotsid; den var meget
vid og tæt rynket og opgis at ha slukt 12—14 alen vadmel. Om livet
blev denne tøimasse samlet av et bredt vævet belte. Saaledes skildres
dragten alt omkr. 1780.
Med Sætesdals- og Te-
lemarks-dragten danner
kvindedragten i Halling-
dal en sammenhørende
gruppe med væsentlig
de samme kjendemerker.
Den har vistnok like litet
med empire-dragten at
bestille som Sætesdals-
dragten.
Det synes saaledes i
fjeldbygdene at ha utvik-
let sig en egen smagsret-
ning med hensyn til drag-
ten. Renæssansen delte
det lange middelalderske
klædebon ved hoften; i
disse bygder er imidler-
tid tilbøieligheten efter-
haanden gaat i retning av
at flytte skillet op under
armene. Denne særegen-
het var for kvindedrag-
tens vedkommende alle-
rede fuldt utviklet omkr.
1780. Men først efter 1830
87. JENTEDRAGT FRA SÆTESDAL. begynder den at vise sig
i mandsdragten og da ty-
deligvis under indflydelse fra kvindedragten. Hvor denne mode først er
opstaat, er uvisst; det sandsynligste er vel at den har utbredt Sig fra
Sætesdalen eller Telemarken.
Av hodeplagg fandtes og findes det endnu et stort antal former.
Kun nogen av de mest karakteristiske kan her nævnes.
Det ældste av de bevarte hodeplagg er visselig skautet. Det hvite
hodelin var det middelalderske hodetøi for gifte kvinder, og det blev i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
