Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Dragt
delalderen hos os likesaa litet som ute i Europa, og det er først omkr.
1600 at det faar indgang hos de høiere klasser. Dette hænger for en del
sammen med at overdragten, som i middelalderen hadde været tætslut-
tende, nu blev mere aapen og opdelt i flere klædningsstykker. De nye
kvindedragter som da kom i bruk, fordret ogsaa hvitt linnet. Lin har imid-
lertid været kostbart i ældre tid, og linskjorten (overdelen) rak derfor kun
til beltet baade paa mands- og
kvindedragten. Kvindenes hvite
skjorte, som nu blev saa fremtræ-
dende, var gjenstand for en særlig
omhu og blev prydet med fint
broderi. Med disse overdeler blev
det ogsaa drevet en lignende luk-
SUS som med vesten; man nøide
sig nemlig ikke bare med én,
men hadde flere utenpaa hver-
andre, den ene finere brodert end
den andre.
Mændenes skjorte blev i hver-
dagslaget baaret aapen i brystet
likesom trøien og vesten. ,Hals
og bryst holder han aaben, saa
at sneen sankes derpaa, hvilket
han agter for sin prydelse," sier
95. HODEPYNT FRA HALLINGDAL. Pontoppidan. Og om sætesdølene
eher å ØRNES heter det at de »i den strengeste
vinterkulde gaar med blottet bryst, saa at istapper kan hænge baade
paa deres bryst og i deres skjæg."
Kvindenes dragt har dog været endnu mere luftig og fordret en haard-
førhet som nutildags er ukjendt. »I Sætesdalen," sier E. Sundt, ,gaar
kvindene med kort skjorte (til beltet og i hverdagslaget med kun én
stak, som ogsaa er kort. Om sommeren gaar de derhos i hverdagslaget
uten baade sko og strømper, saa den hele dragt kun bestaar af hine tvende
nævnte plagg. Der er nok kvinder som om vinteren bærer bukser, men
det er kun nogen ganske faa og af de ældre. — I Søndfjord derimot
har tingen utviklet sig raskt. Det var en ytauskone" (gammel pike) som
begyndte dermed, og hun blev rigtignok hetende ,Brok-Kari" for det
samme; ja, da en mand siden fulgte eksemplet, fik han ogsaa samme
navn. En kone i 40 aars alderen, som fortalte mig dette, kunde mindes
denne begyndelse.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
