Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunst og haandverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst og haandverk 107
eiendommelig særpræg. Kirken repræ-
senterte i middelalderen den almen-euro-
pæiske kultur, og fra den utgik alle nye
kulturimpulser. Den fortsatte tradisjonen
fra den klassiske oldtid, hvis kulturrester
den opsamlet, og hvis former den gav
nyt indhold. Og dette gjælder ikke minst
det kunstneriske omraade.
Vikingetidens kampbevægete tids-
alder fik sit kunstneriske uttryk i dyre-
ornamentikken. Denne fortsatte ogsaa et
stykke ind i den kristne tid, da den
naadde sin kunstneriske fuldkommenhet
i de ældste deler av Urnes-kirken fra
slutn. av 11. aarh. Her snor slanke firføt-
tete dyr sig’i livlig linjespil mellem ormer.
Men her findes endnu ikke spor av blad-
motiver. Med kirken fulgte imidlertid en
ny stilretning, den romanske, der, som [ å
navnet sier, hadde sin rot i romersk 96. PORTAL FRA HEDALS KIRKE.
kunst. Det var særlig Karl den stores kulturbestræbelser, den karolingiske
renæssanse, som danner utgangspunktet; men først omkring aar 1000
formet den sig hos Europas halvbarbariske folk til en selvstændig stilart
Til vore bygder naar den først i 12. aarh.
Av de forskjellige nye ornament-motiver den bragte med sig, er blad-
ornamentet det mest fremtrædende. Det optrær ofte som en vinranke, som
hyppig forekommer paa stavkirke-portalene, hvor den vistnok oprindelig
stammer fra vinranken som oldkirkens symbol paa Kristus. Men hyppig
er ogsaa den romanske stils bladformer utgaat fra den storbladede akantus,
som de gamle hellenere gjorde til et av kunstens hovedmotiver, og som
siden optrær i nye former med hver ny stilart. Disse bladornamenter
varieres paa utallige maater.
I den romanske ornamentik optrær dog bladformene sjelden alene;
som oftest findes dyrefigurer mellem bladverket. Flere av disse dyreformer
er indkommet fra Østerlandene, hvor de har hat symbolsk betydning.
Løven og ørnen, dyrenes og fuglenes konge, var saaledes symbol paa her-
skermagten, og gik over i den europæiske heraldik som fyrstevaaben og
derfra til riksvaaben i de fleste land. Ogsaa i den kirkelige kunst blev dyre-
figurer optat i stor utstrækning, ofte naturstridige og fantastiske former,
som finder sin forklaring i middelalderens ringe naturhistoriske kundskap,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
