Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunst og haandverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst og haandverk 141
147—149. HORNRINGER.
ningens omraade; man vedblev i det 18. at gjenta de gamle former.
Billedteppene har uten tvil været kostbare, og det har ikke været hver mands
sak at eie saadanne. Inden de høiere klasser gik vægtepper av bruk i det
17. aarh.; paa landsbygden holdt man dog sommesteds ved den gamle skik
endnu i mands minde. Paa Voss har man saaledes pleid at dække væggen
med aaklær under brylluppene indtil midten av forrige aarh.
Fra Gudbrandsdalen kjendes navn paa endel av de dygtigste teppe-
væversker, saaledes Tora Rasmusdatter fra Bæverdalen, hvis navn findes
paa et teppe fra 1617, og Gullaug Hage fra Skaabu omkr. 1620; videre
nævnes de to sammenvokste søstre fra Heknes paa Dovre, som vævet en hus-
bunad med bibelske stykker og skjænket den til kirken. Teppevævning har
ogsaa været et yndet tidsfordriv, naar budeiene laa paa sæteren. Ivar Klei-
ven fortæller, at mangen budeie hadde vævnaden med sig til gjætemarken;
og naar kreaturene la sig om dagen eller gik rolig i beste havn, satte hun
væven op mellem to kløftete bjerker og vævet enten paa »De tre vise" eller
.De fem kloke og de fem daarlige jomfruer”.
De gamle bondedragter fordret spænder for at holdes sammen, 0g faste
knapper kom først i bruk i forholdsvis ny tid. Mest fremtrædende var den
spænde eller sølje som holdt halsaapningen sammen fremme paa brystet
baade paa mands- og kvindedragten; den var derfor gjerne stor, og utført
i rikere arbeide.
De talrike former av denne synes at tilhøre forskjellige tidsavsnit,
og her gir stilforskjellen os oplysning om dens indbyrdes forskjellige ælde.
Den ældste form er vistnok den paa fig. 144 gjengivne; her findes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
