Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frieri og bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Frieri og bryllup
Denne form for indgaaelse av egteskap vedblev gjennem hele mid-
delalderen; kun fik det et visst religiøst skjær ved ordlyden av den formel
som oplæstes. Hvorledes et egteskap blev sluttet i den senere middel-
alder, har vi en skildring av i et brev fra 1341. Ffterat alt angaaende
medgift og tilgave var ordnet og et brev derom opsat, stod fæstemanden,
Torstein Ivarsøn, op, gik tvers over gulvet og tok fæstekvinden Sigrid
Baardsdatters haand. Den retskyndige Amund Laug uttalte nu fæsternaals-
formularen, der lød saaledes: Gud være vidne til Torstein Ivarsøns og
Sigrid Baardsdatters haandslag. Det avtales og indgaaes under deres
haandslag at Torstein Ivarsøn fæster sig Sigrid til egtehustru efter Guds
og den hellige kirkes lov. Derpaa være Gud vidne, og alle de gode
mænd som hører mine ord, nævnes til vidne derpaa.” — Da gav Tor-
stein Sigrid en ring og kysset hende. Saavidt vi alle kunde skjønne, se,
vite og forstaa, hadde Sigrid like god vilje til denne handel som Tor-
stein. Var her tilstede hendes mor, søster og mange andre frænder og
venner paa begge sider, og vi saa hende gaa likesaa glad ut fra dette
fæsterstevne som hun kom ind." I motsætning til det hedenske fæster-
maal lægges der her særlig vegt paa kvindens samtykke, hvilket skyldes
kristendommens indflydelse.
Ved reformasjonens indførelse blev det imidlertid fastslaat at fæster-
maalet eller, som det nu kaldes, trolovelsen skulde ske i overvær av pre-
sten og 5 vidner forat den skulde være gyldig. Derefter skulde 3 gangers
lysning finde sted, og endelig skulde de trolovede la sig vie sammen
foran kirkedøren; først senere blev det bestemt at vielsen skulde fore-
gaa I kirken.
Hvorledes denne trolovelse med prestelig vielse gik for sig i en av
vore fjeldbygder, og hvor litet denne formaadde at forandre i de gamle
skikker ved fæstemaalet, faar vi et indtryk av i følgende skildring fra
Sætesdalen fra slutningen av det 18. aarh.: Ffterat beileren med sine følg-
ningsmænd er kommet til gaards, gaar de ind og spør om det er den
rette stevnetid, og begjærer fæstemøen. Naar dette er skedd, gaar to av
fæstemandens følgeskap ut og opsøker i et andet værelse fæstemøen, som
er forsamlet med endel andre kvinder. De bringer hende derpaa likesom
med magt ind, og fæstevielsen sker. Ved enden av denne forretning
sætter presten en sølvring, som blir ham overlevert av fæstemanden, paa
fæstemøens finger; og fæstemøen gir efter gammel skik presten et hose-
baand, som de selv meget artigen virker. Naar dette har ende, gir de
nærmeste omstaaende fæstemøen nogen slag paa ryggen med disse ord:
Slaa fæst. — Hun gaar derpaa ut av døren og lar sig ikke mere se den
aften. Derefter følger gjestebudet, hvorunder prestens skaal drikkes, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
