Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frieri og bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frieri og bryllup 171
alderske fremstillinger av jomfru Maria, himmeldronningen og jomfru-
moren, og maatte oprindelig kun bæres av den jomfruelige brud. Spor
av denne skik har man ogsaa fundet hos vore bønder like til det siste;
var bruden frugtsommelig, maatte der under kronen lægges et stykke tøi,
forat den ikke skulde berøre issen; —
hadde hun hat barn før egteskapet,
maatte hun i Søndfjord bære en tøi-
krone der hadde sterk likhet med en
narrehue (fig. 165). Enker der giftet
sig igjen, maatte heller ikke bære
sølvkrone, men en ekkjekoll, en cy-
linderformet filthat med sølvsmyk-
ker, eller ogsaa det almindelige kone-
plagg. I enkelte bygder bar bruden
et /ad (oldn. hlad), en rund tøiopsats
som var ganske dækket av sølv-
smykker; dette er vistnok den ældre
form for brudens hodesmykke.
Til brudgomens dragt hørte i
ældre tid altid en sabel eller øks.
Med denne hug han, idet han forlot
huset for at dra til kirke, tre væl-
dige hugg i tverbjelken eller gjøia.
At han paa denne dag skal bære
vaaben, har sin særegne grund og
betydning, hvis oprindelse maa Sø-
kes i oldtidens syn paa egteskapet.
Efter den gammelgermanske opfat-
ning ytret egtemandens ret sig ikke
bare i hans herredømme i huset,
men ogsaa i hans ret til at tugte og
straffe. I tilfælde av utroskap fra hu- ve |
struens side, hadde han endog ret 163. BRUD FRA SÆTESDAL. Efter A. Tidemand.
til at dræpe hende. Som et symbol Mo
paa denne egtemandens magt og ret bar han derfor paa bryllupsdagen
sverdet, og for at gi denne sin lovmæssige ret eftertryk, hugget han de
vældige hugg i bjelken.
Kirkereisen foregik almindelig tilhest; man iagttok herunder en bestemt
rækkefølge; brudgomen med sine hjaasetsmænd samt slegt og venner red
gjerne først; derefter fulgte bruden med sine brudesvender og øvrige følge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
