- Project Runeberg -  Vor gamle bondekultur /
174

(1923) [MARC] Author: Kristofer Visted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frieri og bryllup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at > er Let

174 Frieri og bryllup

Det var Kari, kongens dotter, Det var Kari, kongens dotter,
ho bar dei store voksljos; vil fylgje den bruri til sengi;
og det var fruga Hæge, Hermod han vilde ljose bera,
ho fylgde til brurehus. som han var ein liten smaasvein.

Derefter føres brudgomen til loftet i lignende optog. Her blir han
mottat av brudesvendene med følgende ord: Vil brudgomen tilsengs, maa
han tilkjøpe sig det. — Naar han saa har gjentat løftet om morgengaven,
faar han adgang til loftet. Her tar brudgomen kronen av bruden og
sætter paa hendes hode konehuen eller skautet, egtehustruens symbol;
dette kaldes derfor brudens indskautning.

Skikken omtales i Peter Dass’ bryllupsskildring saaledes:

Det lakked ad tiden, man skulde den brud
geleide til sengen med spil og med ljud
og sætte paa hende en hue.

Saa dansed man hende af jenternes lav,
og bruden sig dertil godvilligen gav,
sprang efter af ganske formue.

I koven var sengen til bruden bered,
brudgomen med hende de fulde derned,
man saa dem stiltiende bede.

Brudgomen tog huven, satt bruden den paa
forældrene, som og derhos monne staa,
vemodelig tog til at græde.

Bryllupsdagen skulde bruden bære en skilling i skoen, og naar hun
trak den av om aftenen, skulde den gis til en fattig gut. Brudeskoene blev
om natten opbevart av brudesvendene, om morgenen skulde de indløses
av brudepikene med strømpebaand.

Anden bryllupsdag foregik betalingen av morøengaven samt skaal-
givningen. Bruden optrær den dag i konedragten. I Hardanger blev
dette indledet paa følgende maate: Kjøkemesteren bemerker at ,bruro
har møst kruno hu hadde paa igaar; me veit inkje berre enn brugumen
lyte ha skuldo; han lyte bøta til bruro før da." Der svares: »Ja, me sjaa
hodno er burte; der kjem vel fleire enn brugumen te bøta for det." Nu
gaar kjøkemesteren til bruden, som sitter ved den andre bordende, og
spør hvad bruden vil ha for ,sjaasvæve" og fordi hun har mistet kronen;
brudekoner og brudesvender svarer: »Me ve no sjaa ka brugumen ve
gje." — Kjøkemesteren tar en tallerken og gaar hen til brudgomen, som
almindelig lægger 4 sk. paa; dermed gaar kjøkemesteren til bruden; der
opstaar nu alskens kiv og motsigelser, alt i uskyldig spøk. Kjøkemesteren
gaar ofte 6—8 ganger frem og tilbake. Brudgomen lægger flere og flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:58:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorgamle/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free