Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabelighet og gilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selskabelighet og gilder 193
» Vi skal yde en vett malt om sommeren, baade mand og kone, og voks
til en øres vegt, og et traug som rummer 2 spand. Alt malt skal frem-
komme før bryggingen; man bøte derfor en halv maaneds-kost; hvis
der er noget som synes gildebrødrene ubrukelig, og formændene ikke
vil motta det, skal det fremlægges paa gildestevnet, og skal gildebødrene
dømme derom.*
Endnu er det almindelig skik paa landsbygden at de selskabelige
sammenkomster sker under form av sammenskudslag, idet man forut
for festen bringer sine beininger (egentl. hjælp) eller forn (av føra) i form
av mat og drikkevarer. Indbydelsen utgaar altid til bestemte gaarder
som fra gammel tid regnes at høre sammen (bølaget).
De omgangsgilder som vi allerede finder paabudt i de gamle love,
har holdt sig indtil den siste tid som julelag (jolavetle, jolaveisle).
Fra Hardanger meddeler provst Hertzberg følgende om disse julelag:
»I de følgende dage samledes grannerne til julevetler hos hinanden.
Det gaar om efter tur hos hvem de det aar samles, og den granne i
hvis stue samlingen sker, beverter med en ret mat, fisk og smør; gjestene
medbringer hver sin bolle juleøl til laget; nu heter det: Lad bollen gaa
lystig om dugede bord, med ære! — nu roses, bedømmes, undskyldes
øllet, alt som det smages. Det er øl paa gammel norsk haringen brygger,
almindelig tønde efter tønde.” Disse julelag har ogsaa helt til det siste
bevart noget av den høitidelighet og fredhellighet som hvilte over dem
i oldtiden. »Jolavetlene binde aako ihopa te kjerlegheit," sier man her,
og det med rette; , sjelden høres nu om uenighed og kiv, end sjeldnere
om slagsmaal,” heter det likeledes fra Hardanger.
Best kjender vi dog ordningen av disse lag fra Harham paa
Søndmør, hvor E. Sundt har beskrevet dem saaledes: »Laget eller
gildet holdes efter omgang i et visst lag eller en viss kreds av familier,
og indbydelsen bestaar i en bekjendtgjørelse om at den og den aften
skal laget være hos den og den mand; saa vet alle familier som fra
gammel tid hører sammen, at de kan komme, og hver husfar tar med
alt sit husfolk, store og smaa. Men anordningen er meget forskjellig
efter gaardens størrelse. Paa gaarden Ulla i hovedsognet bor der 8
bønder, og to og to av disse er fælles om i et lag at beverte alle
familier, saa her i løpet av julen blir holdt 4 lag eller gilder. Bevert-
ningen foregaar i den ene av de to mænds hus, men paa fælles bekost-
ning. — Til gaarden Flem hørte i 1856 8 bønder, 5 husmænd og 3 fami-
lier av kaarfolk. Disse familier med omtrent 120 mennesker er delt i 2
omtrent like store lag eller kredser, og inden hver kreds holdes julelag
saaledes at de deltagende familier paa hver sin aften beverter de øvrige.
13 — Kristofer Visted: Vor gamle bondekultur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
