Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidsregning og primstaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIDSREGNING OG PRIMSTAVEN
nder vore breddegrader, hvor aaret bevæger sig mellem de to
yderligheter, den mørke vinter og den lyse sommer, faldt det
naturligst kun at regne efter to aarstider, vetrleid og sumarleid.
Man regnet vinterens begyndelse fra 14. oktober, sommerens fra 14. april;
efter denne beregning, som vistnok ogsaa har dannet utgangspunktet
for tidsbestemmelsen i hedensk tid, falder altsaa midtvinterdagen den
14. januar, midtsommerdagen den 14. juli.
Disse dager blev i oldtiden feiret med store ofringer og veisler. Ved
vinternatten (14. oktober) ofret man imot vinteren for et godt aar; »da
hilste de vinteren". Ved midtvinter (14. januar) holdtes det andre store
offer »for fred og vinterens gode forløp" og for en god aarsvekst; dette
var den hedenske jul, og gildet pleide at vare i 3 dager. Det tredje offer
holdtes ved sommernatten (14. april): ,det var seiersblot", og »da hilste
de sommeren". I Frostatings-loven er det ogsaa paabudt et drikkelag
ved Si. Hans, hvad der antagelig gaar tilbake til et hedensk offer ved
midtsommerdagen.
Ved kristendommens indførelse blev det paabudt en hel del nye
helligdager, i alt 37, foruten søndagene og de bevægelige høitider. En
fjerdedel av aarets dager blev paa denne vis hviledager. Dette var en
temmelig voldsom indgripen i de tilvante forhold, hvilket ogsaa fik sit
uttryk i bøndernes motstand mot Haakon den godes helligdagspaabud
paa Frostatinget. ,Bønderne knurret over at kongen vilde ta arbeidet
fra dem, og sa at paa den maate kunde de ikke bygge landet, men
arbeidsfolk og træler mente at de ikke kunde arbeide naar de ikke kunde
faa mat". Men med kristendommens seir faldt al motstand bort, og
messedagene blev lovfæstet.
Det var selvfølgelig vanskelig for menigmand at holde rede paa
alle disse helligdager, og det maatte derfor gjøres særlige foranstalt-
ninger i den anledning. I de gamle lover findes derfor følgende paa-
bud, som følger efter messedagspaabudet: yNu skal prester skjære kors
før helligdagene, hver i sit sysle som han holder messe i. — Kors skal
komme til hvert hus hvor røk ryker. Men da skal enhver bære det til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
