Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidsregning og primstaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
br Ai
214 Tidsregning og primstaven
tid, da læsefærdigheten var litet utbredt. Disse tegn hentyder almindelig,
likesom paa de middelalderske kalendere, til dagens helgen, og er gjerne
et av dennes attributter, saaledes som man saa helgenene fremstilt paa
kirkebilledene.
Allerede i de gamle landskapslover opgis messedagene noget for-
skjellig; paa primstavene fra nyere tid finder man ogsaa at det ikke alene
er nogen forskjel paa dagenes antal og navn i de forskjellige landsdeler,
men ogsaa i bygdelagene. I den følgende gjennemgaaelse av de vigtigste
messedager med deres merker holder vi os væsentlig til Be avene
fra Bergens bispedømme.
Oktober. Vintersiden (fig. 197).
14.: Calixtus pave. Betegnes altid med en hanske (a); denne var
likesom huen og staven, der hyppig anvendes for geistlige helgener, en
del av det geistlige ornat. Det er vistnok en senere folkelig omtydning
naar det opgis at hansken skal minde folk om at man skal forberede sig
paa vinteren.
21.: Ursula (b). Da hun var kongedatter, findes ofte en krone.
28.: Simon og Judas. To apostlers messe. Kors med 2 par armer
(c) eller en 2ren med 2 blader.
November.
1.: Alle helgen. Et skib paa denne dag er symbolet paa den
kristne kirke.
11.: Martin av Tours, biskop; derfor en bispestav. Oftere forekommer
en 2aas (e), som sigter til en episode i helgenens liv. Da man vilde
vælge ham til biskop, gjemte han sig ifølge legenden mellem gjæssene,
som forraadte ham med sine skrik.
Et drikkehorn hentyder til en anden episode, som helgenlegenden
fortæller saaledes:
Martin var engang ved kongens hof, og bordet var dækket; kongen
bød at drikkehornet først skulde rækkes biskopen, forat han skulde vel-
signe det og drikke først; selv agtet han at drikke efterpaa. Men da
Martin hadde drukket, rakte han drikkehornet til sin prest, da han ikke
ansaa nogen værdigere til at ta imot hans drik end hans egen prest.
Denne adfærd undret kongen og alle som var tilstede, og Martin blev
meget avholdt fordi han gjorde saa i kongens hal som ingen biskop før
hadde gjort, nemlig at gi en geistlig forrangen for en verdslig høvding.
Og paa egte middelaldersk vis har biskop Martin paa grund av
denne episode maattet fungere som patron for bordets glæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
