Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fester og festskikker 251
Men samtidig har denne solceremoni tilsigtet at virke avværgende
mot al den trollskap, som den nat var paafærde. Baalene blev hyppig
tændt i nærheten av de steder, hvor kreaturene holdt til, for at fri dem
fra ondt. Et virksomt middel herimot var ogsaa tjære; det skulde helst
være tjæretønder i Jonsok-baalet, likesom det ogsaa blev brændt tjære
for at vigsle kreaturene.
Forestillingen om at vandet da hadde en vidunderlig kraft er særlig
knyttet til enkelte kilder, hvortil syke valfartet og ved disse laa der
kirker; og her har det utfoldet sig et eiendommelig folkeliv den nat.
I en gammel optegnelse heter det, at , den dag og foregaaende aften
skal alle kilder og lovecapeller besøges med gaver og løfter. Den
dag prædikes udi capeller og fjeldkirker i Norge, ofte kun den ene
gang om aaret; da er der fordom ved disse capeller og prædikener
gaaet temmelig fugtig af og uden tørst, skjønt paa den hedeste
aarets tid."
Nesland kirke i Vinje, Telemarken, var indtil slutningen av 18. aarh.
en saakaldt »vaakekirke”, hvor almuen samledes St. Hansnatten til en
slags gudstjeneste paa egen haand, og hvor syke mente at finde helse-
bot gjennem tilbedelse av et Mariabillede. Man læste av en postil teksten
til St. Hans’ ære, sang salmer og tændte tilsist en ild paa kirkevolden
og holdt sig der lystig hele natten igjennem.
Hægland kirke i Moland, Telemarken, var ogsaa en bekjendt love- |
kirke, hvor syke og krøplinger søkte hen, og de som fik helsen igjen,
lot krykker og staver bli igjen. Valfarter fandt sted hver St. Hans-nat,
og naar kirketjenesten var forbi, danset almuen omkring en stor, rund
haug ved indgangen til kirkegaarden. Ved den forbiflytende aa brukte
man ogsaa at tænde et baal og synge og læse ved ilden; de syke badet
sig ogsaa i aaen. Disse valfgrter varte til midten av 18. aarh.
Den mest berømte av disse lovekirker var dog Røldals kirke mel-
lem Hardanger, Telemarken og Ryfylke. Her fandtes et undergjørende
krucifiks, om hvilket det het, at det St. Hans svedet; paa denne tid kom
de syke, tok sveden og strøk paa de steder av legemet, hvor de var
syk, hvorefter de blev helbredet. En mængde krykker og staver eller
avbildninger av føtter, hænder m. m., som var efterlatt av de syke, vidnet
om de mange som var blit helbredet. Disse valfarter varte like til 1835,
da de blev stanset. Dette gik saaledes til. Provsten og presten var kom-
met til Røldal til visitats. Sent om aftenen, efter at de hadde lagt sig,
hørte de til sin forundring, at kirkeklokken begyndte at ringe. De fik
da ogsaa se, at det lyste ut av kirkens vinduer. De gik nu ind i kirken,
hvor de fandt koret straalende oplyst og fyldt av mennesker. Efterat en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
