Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folketro - Naturdyrkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folketro 265
men og omhyggelig dækket dem med aske, tok man sin tilflugt til magi-
ske midler for at ilden skulde ,leve”. Man velsignet den enten med et
»I Jesu navn”, eller man læste en yeldsbøn*.
Ilden var hellig og derfor et av de kraftigste magiske midler mot
alt ondt, og særlig mot sygdom paa folk og fæ. ,Ild hjælper mot sott,”
heter det i et av de gamle Eddadigte fra vikingetiden. Men skulde den
være virksom, maatte den gjøres op for den enkelte anledning med de
primitive midler, som fra gammel tid var brukt hertil. Man hadde enten
ildstaal og knusk og frembragte hermed ,kald eld" eller man frembragte
den ved gnidning av to træstykker mot hinanden.
Naar man ikke kunde faa kjernet, skulde man slaa ild over kjernen.
Naar en ko hadde kalvet, skulde man likeledes slaa ild over den; og
over den drik koen fik første gang efterat den hadde kalvet, maatte man
slaa ild med staal og knusk. At slaa ild over en syk legemsdel, og særlig
mot utslet og hudsygdomme, var almindelig. For forskjellige sygdomme
hos koen gjorde man det samme.
Et endnu virksommere middel mot al forgjørelse var det at gjøre
op »naueld" (d. e. gnideild) eller ,vrideld". Filert Sundt fortæller, at han
var vidne til, hvorledes en mand i Odalen frembragte yvrideld" ved at
holde et træstykke mellem en gjenstand og brystet og hale frem og til-
bake i en dobbelt snor, indtil det fattet ild. Fra Søndhordland meddeles
det, at man gjorde op »naueld" paa følgende maate: Man opsøkte et
stykke haardt, krumt træ av form som et vindebor. Det maatte være avrun-
det i begge ender, og disse maatte passe til huller i to furubretter. Det
krumme træet dreiet man hurtig rundt, indtil den ene ende fanget ild.
Den blev opfanget med en svovlstikke.
I vore gamle bondehus findes ofte brændte merker i væggene, som
er rester av den gamle skik at gjøre op »vrideld" eller ynaueld". Sær-
lig blev dette anvendt, naar man skulde ut og fiske. Da maatte man
gjøre ynaueld" over sine fiskegreier for at beskytte dem mot forgjørelse.
Hvis man ikke fik nogen fangst paa dem, trodde man nemlig de var
forgjort. Og dette kunde alene hæves ved at gjøre op ild over dem;
men da skulde man ogsaa faa særlig god fiskelykke.
Vind og vér har, som ventelig er, optat de gamle nordboers fantasi
sterkt. Og hvorledes kunde det være anderledes her, hvor elementene
raser med en saadan vælde! De digtet myter om disse elementære kræf-
ter, om vinterstormene, hagl, sne og is og om uvérsjættene i det ytter-
ste nord.
Enkelte svake spor av forestillingen om uvérsjætter har holdt sig i
nyere tid. Saaledes fortælles det fra Telemarken, at naar bergrisen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
