Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folketro - De underjordiske - Sjæletro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folketro 205
Da saa Vorherre spurte om det var alle hendes barn, sa hun ja; men
fik til svar: »Det du har søkt at skjule for Gud, skal ogsaa bli skjult
for menneskene." Fra dem nedstammer alle de underjordiske. — Det
er, som Å. Faye sier, i grunden ikke saa meget at undre sig over, at
bønderne trodde paa dem, naar vi hører, at det ikke er mere end 200
aar siden de lærde i dypeste alvor disputerte om de underjordiske, var
skapt av Gud, om de var Præadamiter (ældre end Adam), om de
kunde ha omgang med mennesker o. 1. Det mest kuriøse tilfælde i
denne henseende er dog presten Herman Ruge i Slidre, som var en efter
tidens leilighet lærd mand; han utgav i 1754 en bok, hvori han søker
at vise, at »de underjordiske saa at sige udgjør grænseskillet mellem
dyr og mennesker”.
SJÆLETRO
Efter gammel almenmenneskelig tro er mennesket et dobbeltvæsen
bestaaende av legeme og sjæl. Mens legemet er helt avhængig av sjælen
og vil dø, naar denne forlater det i længere tid, fører derimot sjælen sin
egen selvstændige tilværelse ubunden av legemet. Til denne opfatning
er man kommet gjennem forskjellige foreteelser, nemlig tanken, drøm-
men og døden; sykelige sjælstilstande har ogsaa været virksom ved utvik-
lingen av sjæletroen.
For sjælen som selvstændigt væsen har vort sprog flere betegnelser
som aand og hug. Det første hænger sammen med aandedrætsvirksom-
heten, og man har ogsaa tænkt sig sjælen som en hvit sky, som ved
døden forlater legemet for altid. Ved hug tænkes nærmest paa tanken,
naar sjælen i vaaken tilstand færdes vidt omkring. Paa de dødes sjæle
har vort gamle sprog navnet alv; men dette brukes ogsaa om natur-
væsener som fører en underjordisk skyggetilværelse.
Sjælen tænkes ofte under form av et dyr. Et gammelt sagn som
allerede kjendes fra 8. aarh., er fundet hos os i følgende form: »To jæ-
gere var i skogen; den ene la sig til at sove, mens den anden vaaket;
denne saa da, at der av den sovendes mund sprang en liten mus, som
forsvandt borte i græsset. Om en halv time kom den tilbake og løp
ind i den sovendes mund. Kort efter vaaknet denne og fortalte nu, at
han hadde hat en besynderlig drøm, og at det blandt andet hadde fore-
kommet ham, at han hadde været paa et fremmet sted, hvor han paa
en stor bro var gaat over et bredt sund”. Slutningen av dette sagn er
ufuldstændig og blir først forstaaelig av den førnævnte gamle beretning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
