Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folketro - Trolldom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folketro 317
som har spurt efter dyrenes navn, heter det fra Valdres. Av bygmester-
sagnet har vi foran hørt, at i det øieblik man fik vite trollets navn, hadde
det tapt sin magt og faldt død ned.
* Likesom navnet saa er ogsaa billedet en repræsentant for det som det
forestiller; og hvad man foretar med et billede, det virker ogsaa paa den
hvem billedet skal fremstille. En historie fra Aurland viser hvorledes man
kunde benytte sig herav. To naboer var gaat tilfjelds for at skyte dyr,
men den ene drog snart ned igjen til bygden. Den andre blev igjen
for at skyte, men blev straks paa det rene med at naboen hadde »skjæmt
ut” geværet hans ved trolldomskunster. For at hevne sig paa ham gik
han bort paa en snebræ og tegnet op naboen i sneen og skjøt midt i
livet paa figuren. Saa drog han hjem; der traf han naboen som sprang
omkring og ikke fik et øiebliks ro; for han hadde sat »livsjuke" paa ham.
Ved at efterligne en gjenstand eller foreta en handling som efter-
lignet det man ønsket at opnaa, trodde man at kunne frembringe det
resultat man tilsigtet. Efterligningen spiller derfor den største rolle i de
magiske handlinger.
Knytning og løsning av knuter var et almindelig trolldomsmiddel,
og ved denne symbolske handling trodde man at kunne binde eller slippe
løs det man vilde. En kvinde som led under fødselssmerter, maatte ikke
ha noget knyttet paa sig, da fødselen derved kunde hindres; og alle
knuter som fandtes paa hendes dragt blev løst op for at forløsningen
kunde gaa let. Man forstod ogsaa at knytte velskhugsknute" for en gut
og en pike, hvorved disse skulde komme til at holde av hinanden. At
gjøre vind ved knytning og løsning av knuter er en gammel trolldoms-
kunst. Trollkjærringen kunde fremkalde storm og bringe skiber til at gaa
under ved at slaa tre knuter paa et haandklæ, og efter at ha blaast i
knutene kaste det paa vandet og samtidig nævne navnet paa den per-
son, som hun vilde ødelægge.
Nagling blev anvendt ved sygdom, hvor man vilde overføre den
fra et menneske til et træ, hvor den blir fastholdt. Et middel mot tand-
pine var det at skjære en liten kvist av et træ, derefter stikke i den syke
tanden med den og saa pote kvisten ind i træet. Det har ogsaa været
almindelig brukt at slaa barnenes melketænder ind i kanten av kubbe-
stolene eller i en vægsprække for at de ikke skulde faa tandpine.
Et gammelt middel til at skaffe sig oplysning om forskjellige ting
var ved hjælp av et ophængt sold. Soldet faar sin betydning i trolldoms-
kunsten derved, at det renser og skiller det egte fra det uegte. Og like-
som det anvendes som bruksgjenstand, saaledes trodde man ved dets
hjælp at kunne skaffe sig oplysning om, hvad der var rigtig eller urigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
