Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folketro - Trolldom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Folketro
og holder det foran redet, saa falder fjælen straks ned. Fuglen slipper
saa græsset i ilden, for at ikke nogen skal finde det; for den tror at det
røde tæppe under træet er ild; og da skal man passe paa at ta det.
Ganske den samme overtro om y»springstraaet" findes igjen hos de gamle
romere i Plinius’ naturhistorie. I en retssak i Valdres 1737 forekommer
bruk av »pspringstraaet” ved indbrudstyveri.
Amuletter er tryllemidler, som man benyttet til at avverge onde
magter eller aander og ofte blev baaret om halsen eller paa brystet. I
oldtiden var guden Tors hammer en særlig kraftig amulet. Ogsaa
trolldomsruner hadde samme virkning. Med kristendommen kom en
række nye amuletter, først og fremst korstegnet, som blev universalmid-
del mot alt ondt; dernæst Kristi navn, som oftest i formen I HS (d.e.
Jes(us) skrevet med græske bokstaver). Som smykke blev baaret en medalje
med billede av Guds lam” (agnus dei). Fra østerlandene er indkommet
»femstjernen" (pentagrammet), som hos os almindelig bærer navnet mare-
kors, da det særlig beskyttet mot mareridt.
En gammel betegnelse for trolldom er sand. I nyere tid anvendes
det almindelig om finnenes trolldomskunster; men ordet er ikke finsk,
men gammelnorsk. Den oprindelige betydning av ordet synes at være
kjæp eller stav, og har da antagelig fra først av været betegnelsen paa
den kjæp trollkarler eller trollkvinder red, naar de skulde ut og øve sine
mørke gjerninger; og i denne sammenhæng forekommer ogsaa ordet
»gandreid". Men allerede i vore oldtidsskrifter brukes ordet om troll-
dom i sin almindelighet.
Troen paa at finnene var særlig forfaren i trolldomskunster, var
almindelig i oldtiden og middelalderen; og naar det gjaldt særlig van-
skelige tilfælder, tydde nordmændene gjerne til finnene. Der er derfor i
de middelalderske kristenretter nedlagt forbud mot at »tro paa finner"
eller , gjøre finnefærd”.
Den almindeligste forestilling om gand er, at den skyldes en slags
fluer, som trollmanden fører med sig i en æske eller ,gandhit". En gam-
mel mand i Hatfjelddalen fortalte følgende barndomsminde: Da han var
liten fik hans forældre en dag i julen besøk av en mand, som hadde
ord for at forstaa sig paa at rune og gjøre gand. Han hadde kastet reise-
posen i et hjørne av stuen. Mens barnene lekte paa gulvet, fik fortæl-
leren se en mængde store fluer spasere rundt paa mandens pose. Her-
over blev han forskrækket og begyndte at skrike; men forældrene bare
hysset paa ham og lot som de ikke ænset ham. Fluene saa ut som store
humler, men var likesom pudret eller mugnet. Om disse fluer trodde
manden, at dersom gand var til, saa vilde dette være den virkelige gand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
