Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eventyrfortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Eventyrfortælling
attanfor deg, for ei ven møy der kjem!" sa gutten da med ett. Tussen
saa gjorde, og saa var det solen som stod op. Gutten hadde holdt paa
saa længe med drøset sit til natten var leden, og saa var det ute med
tussen; han sprak der han stod. Denne samme historie om hvorledes
man behandler kornet eller hampen, finder man ogsaa igjen i talrike
europæiske eventyr.
I et andet av Edda-digtene, nemlig Grottesangen, møter vi atter et
rent eventyrmotiv. I indledningen til digtet heter det: Kong Frode drog
i gjestebud til Svitjod til den konge som het Fjolne; da kjøpte han to
trælkvinder, Fenja og Menja; de var store og sterke. I den tid fandtes
i Danmark to kvernstener, saa store at ingen var saa sterk at han kunde
dra dem. Men den natur fulgte kvernen, at der maltes paa kvernen det
som man bad om. Den kvern het Grotte. Kong Frode lot trælkvindene
føre til kvernen og bad dem male guld og fred og sølv til Frode. Da
gav han dem ikke længer hvile eller søvn end gjøken tidde eller de
kunde kvæde en sang. Det er sagt at de kvad den sang som er kaldt
Grottesangen, og før de sluttet kvædet, malte de en hær frem til Frode,
saa at der den nat kom den sjøkonge som het Mysing, og drap Frode.
Mysing tok med sig Grotte og saa Fenja og Menja og bad dem male
salt, og midt paa natten spurte de om ikke Mysing manglet salt; han
bad dem male videre. De hadde ikke malt lang stund, før skibet sank,
og var derefter et svelg i havet, naar sjøen falder i kverneøiet; da blev
sjøen salt.
Denne forklaring av hvorledes havet blev salt, er helt eventyrmæs-
sig; det er tydelig forestillingene om malstrømmen som en havhvirvel
der ligger til grund for fortællingen om saltkvernen i havet. Enhver som
er fortrolig med vor gamle eventyrskat, vil straks gjenkjende Edda-
sagnet i folkeeventyret om ,yKvernen som staar og maler paa havsens
bund*”. Men hvor stor er ikke forskjellen i utformingen av emnet i de
to fremstillinger, mellem hvilke der ligger næsten tusen aar! Medens
Edda-sagnet fremstilles tørt og knapt, er folkeeventyret utstyrt med tal-
rike realistiske smaatræk og gjengit med det festlige humor og lune som
er vore folkeeventyr egne.
Ogsaa i flere andre av Edda-digtene og i de gudesagn som findes
samlet i den yngre Edda, møter man eventyrmotiver som øjenfindes i
vore folkeeventyr. Det mest utbredte av disse, baade hos os, i det øvrige
Europa og i Østerlandene, er fortællingen om svanejomfruene. I Fdda-
digtet om Vølund smed er dette motiv indfattet, men [er forøvrig løst
knyttet til den øvrige fortælling. I indledningen til digtet heter det: ,Der
var 3 brødre, sønner av finnenes konge; en het Slagfinn, en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
