Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - I. Den ældre Stenalders Bopladser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Ildstederne.
nu kun opholder sig i det nordligste Norge, og hvis Knogler i syd-
ligere Egne hidtil kun ere trufne blandt Afleiringer fra Sveriges Istid.
En særegen Interesse har Szeenstrups Paavisning af, at der ved
Siden af Knoglerne af de jagede Dyr forekommer ikke faa Rester
af tazmme Hunde. Disse have været tilstede i stort Antal og have
stadig omgivet Beboerne af Dyngerne, naar de holdt deres Maaltid;
thi Knoglerne af alle de ovenfor nævnte Dyr ere gnavede eller
delvis fortærede af Hunde. I Almindelighed ere kun de Dele be-
varede, som Hunden pleier at skaane. Det Dyr, som overalt er
det første, Mennesket drager til sig, var altsaa dengang et alminde-
ligt Husdyr; men af andre tæmmede Dyr er der ikke fundet noget
Spor i Dyngerne fra den ældre Stenalder.
Spredt imellem Dyrelevningerne findes der mange mindre
Stene, som ofte have været glødede i Ild og undertiden ligge
samlede i smaa Stenlægninger, der ere ildskjørnede eller sværtede
af Ild paa den opadvendende Side (Fig. 2). Det er Arnesteder,
hvorpaa Føden blev tilberedt, anbragte i forskjellig Højde og over
hinanden, efterhaanden som Dyngen tiltog i Tykkelse. Striber af
Kul og Aske strække sig ofte omkring disse Ildsteder, og andre
Lag af Kul, gjennemglødede Muslingeskaller og forbrændte Ben- og
Stenredskaber vidne ligeledes om, at der hyppig har været tændt
Baal paa Dyngerne. Man aabnede mulig Skaldyrene ved at lægge
dem paa Gløder, og paa de ophedede Stene blev vel Kjødet hen-
lagt for at steges, saaledes som lavtstaaende Folk have for Skik.
Fremdeles brugtes Ilden til at opvarme Dyreknoglerne, som bleve
spaltede for Marvens Skyld, og saa almindelig foregik dette, at
der i Reglen, som paavist af Szeenstrup, ikke findes noget større
eller mindre marvførende Ben, der er uskadt. Fremgangs-
maaden har overalt været den samme; netop paa de Steder af
Knoglen, hvor Erfaringen havde lært, at den heldigst lod sig
sønderbryde, er den knust med et enkelt Slag, hvoraf kjendelige
Mærker findes paa Benstumperne. Maaltidet blev altsaa tilberedt
og indtaget paa selve Dyngen; umiddelbart bagved, i Kanten af
Skoven, som sikkert oftest strakte sig tæt ud til Stranden, have
sandsynligvis Hytterne ligget.
Det vigtigste Indhold af Skaldyngerne, det som angiver Tiden
for de mange Dyrelevninger, og som tillige bedst fortæller om
Befolkningens Levevis og Hjælpemidler, er de talrige forarbeidede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
