- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
298

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VIII. Gravhøiene. Den ældste Bronzealders Grave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298 Høirækker.

som vandes af seilbare Aaløb, beroer dette sikkert paa, at de her
laa ved Veiene for indre Samkvem, som i de Tider, da Skove og
ufarbare Lavninger opfyldte store Dele af Landet, naturlig maatte
følge Kyster og Aaløb. Ihvorvel der fremdeles kjendes Exempler
paa, at Høje ligge lavt, endog umiddelbart ved en Søbred eller
ude paa en nu sid Eng, maa det dog siges at være Reglen, at

Lavninger ikke ere benyttede som Plads for Højene, hvad der er

naturligt nok, da Jordfugtigheden maatte være lige afskrækkende,
hvad enten det gjaldt Opdyrkning eller Sted til Boliger.

De lave og flade Egne vare i Bronzealderen kun lidet be-
boede. Dette gjælder om store Dele af Hvetbo og Vandfuld
Herreder og i det hele om vide Strækninger langs med Jyllands
Vestkyst. Paa Hedefladerne længere inde i Landet ligge Høiene
ligeledes kun enkeltvis og vidt fra hverandre, medens de til-
stødende Bakkeøer ere dækkede med talrige Høje, og ikke
sjælden breder der sig en tæt Bræmme af Gravhøje just paa den
nærmeste Høining langs med Hedefladen, over hvilken Øiet kun
hist og her opdager en enkelt Høi.

Enhver, som har færdedes i vort Land, veed, at Gravhøiene
navnlig krone Bakkekammene og vise sig paa Høiderne. Grunden
hertil er vistnok den, at Høiderne vare bedst egnede for et primi-
tivt Agerbrug og tillige afgave de gunstigste Betingelser for An-
læget af Boliger. Omkring Bopladsen ryddedes Skoven efter-
haanden i større eller mindre Udstrækning. Ved mange Gravhøie
kan det skjønnes, at der ikke var Skov paa Stedet, da de bleve
byggede; ofte er nemlig just den øverste Bakketop eller en lille
fremspringende Høining bleven benyttet, som ikke vilde have til-
trukket sig Opmærksomheden i en Skov.

Der er flere Steder omkring i Landet paavist Rækker af Høje,
strækkende sig milevidt, eller Høigrupper, der synes at ligge i
Fortsættelse af hinanden sammenknyttede ved mellemliggende,
spredte Høie. Saaledes løber der fra Jyllands Vestkyst syd for
Bovbjerg en Række af Høje og Højigrupper gjennem Vandfuld,
Skodborg, Hjerm og Ginding Herreder indtil Karup Aa vest for
Viborg. I denne bugtede Linie er der talt omtrent 900 Grav-
minder. En anden Høirække kan følges fra den sydlige Del af
Funder Sogn vest for Silkeborg indtil Dollerup ved Viborg. Om-
trent hvor Jernbanelinien skjærer Funder Aa, ligger der en Gruppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free