Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fatalisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Kun et Øjeblik efter — Klokken var ikke fire — blev
der dundret stærkt paa mit Vindue. «Hvem er det?»
spurgte jeg og rejste mig over Ende i Sengen. — «Staa
op, Petschorin! Skynd dig at komme i Tøjet!» lød
det ind t\l mig. Jeg fik i en Fart Klæderne paa og
løb udenfor. Da jeg kom hen til Laagen, stod Bataillons
adjudanten og en anden Ofncer og ventede paa mig.
«Aa, det er skrækkeligt — forfærdeligt ! Har De
ikke hørt det?» sagde Adjudanten.
«Nej, hvad er der sket?»
«Vulitsch er dræbt!»
Jeg blev som forstenet.
«Han er myrdet! — Er det ikke gyseligt? — Men
lad os se at komme videre!»
Vi skyndte os afsted alle tre. Medens vi ilede
gjennem Gaderne, fortalte de mig, hvad der var pas
seret. Under sin Vandring gjennem en mørk Gyde
var Vulitsch stødt paa den drukne Kosak, som lige
forinden havde flækket Svinet med sin Krumsabel, og
Krabaten vilde sikkert være løbet videre, hvis Vulitsch
ikke var falden paa at spørge ham om, hvad han
søgte paa denne Tid af Natten. «Digl» havde Umenne
sket svaret, og samtidig var hans Sabel trængt gjennem
den Ulykkeliges Skulder og lige ned til hans Hjærte.
De to Kosakker, som havde mødt mig kort forinden,
var kommen til i det samme og havde løftet den
Saarede op. Vulitsch var den Gang allerede ved at
drage sit sidste Suk, men med Opbydelsen af alle sine
Kræfter var det dog lykkedes ham at hviske: «Han
havde Ret!» Og strax efter var han død. Jeg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
