- Project Runeberg -  Dante. En studie /
291

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANTES "NATUR: — SLUTNING. 291

bitter og klagesyg. Hans Vanskæbne voksede efter-
haanden for ham til et enestaaende Martyrium, som han
atter og atter vendte tilbage til i sine Breve og Skrifter;
hans egen Person faar derved ogsaa stadig vigtigere
Betydning. Og hele Verden tynger ham efterhaanden
for Brystet og fylder ham med Galde. Han udvikler
etsteds!), hvorledes, naar der findes Skatte i Jorden, det
altid er de slette, der finde dem, og ligesaa ser man
aldrig, at det er de gode, hvem Arv eller Legater tilfalde.
Livet synes ham — som i Komediens første Sang, —
en Skov fuld af Farer og Hindringer. Træt af det hele
har han ofte blot ønsket Fred og Hvile. Der er et
Sagn om, hvorledes han ukendt kom og bankede paa
ved et Kloster, og til Klosterbroderen, der spurgte, hvad
han søgte, raabte: »Fred! Fred!« Det er jo ogsaa
Freden, han gaar at søge paa sin lange apokalyptiske
Vandring og tilslut finder oppe i Paradiset, ligesom han
i »Monarkiet« søgte Verdensfreden. I Skærsilden spørge
Sjælene ham, om han skal vende tilbage til Livet, og
han svarer: »Ja! men aldrig vil jeg vende saa snart
igen til Skyggelandet, at jo ikke min Længsel staar ifor-
vejen ved Bredden«. Den samme Livstræthed kommer
flere Gange igen hos Dante f. Ex. i et af »Vita nuova«
Digtene: »Og mangen Gang, naar jeg paa Døden
tænker, — saa sød en Længsel over mig der falder«,
eller i en Sonet til Cino da Pistoya: »Piacemi di
prestar un pocolino — a questa penna lo stancato
ditto«.

Dantes Fantasiliv og Tænkning er det tunge Sinds.
Indtrykkene ere dybe og bide sig fast i Erindringen.
Han glemmer intet af, hvad han oplever, ser eller læser.

1) De vulg. Eloqv. IV.
I9t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free