Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 dan-ja’an.
bredt, og der er ikke Mangel paa nogen Verdens Ting«. Saa droge 600 Daniter af
sted. De lagde Veien over Efraims Bjerg, gik ind i Mikas Hus og toge med Magt
Livkjortelen, Husguderne og det støbte Billede, og droge saa sin Vei; Leviten fulgte
dem frivillig. De kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, sloge Indbyggerne
med Sværdets Eg og opbrændte Byen med lid. — Der var ingen, som frelste; thi de
boede langt fra (Moderstaden) Sidon og havde intet at gjøre med noget Menneske.
— Daniterne opbyggede Byen paany og kaldte den Dan efter sin Fader; men Byens
Navn var forhen Lais. Og de opreiste det støbte Billede, og det stod der alle de
Dage, Guds Ark stod i Silo * 0 : lige til Samuels Dage.
Paa forskjellig Maade har man søgt at ene Fortællingen i Dommernes Bog om
Oprindelsen til Byens Navn med 1 Mos. 14, u og 5 Mos. 34, 1, hvor Byen baade
paa Abrahams og paa Mose Tid kaldes Dan. Det rimeligste turde være, at Stedet
fra gammel Tid var holdt helligt som Thingsted og kaldt Dan o: Dommeren. Da
det blev taget af Nybyggere fra Sidon, fik det Navnet Lais, der betyder Løve (se
»Løyen« § 22. 2. 1); da Daniterne toge det fra disse Nybyggere, optoge de det gamle
Navn som et nyt Navn efter sin Stamfader Dan.
Jeroboam opreiste en Guldkalv i Dan ligesom i Betel, »for at Folket ikke skulde
drage op til Jerusalem, og dets Hjerte atter vende sig til Davids Slægt« 2. Har Dan
fra gammel Tid været et helligt Sted, saa er Aarsagen klar, hvorfor Jeroboam valgte
det til Sæde for den ny Gudsdyrkelse. — Nogle Aar senere blev Dan plyndret af
Benhadad I, Konge i Damaskus (950—920) 3. — Dan nævnes af Jeremias 4, men ikke
senere i de hellige Skrifter. — I Onomastikon skrives, at Dan var en Landsby vesten
for Paneas paa Veien til Tyrus, ved Jordans Kilde. — Fra den Tid af svinder Dan
af Historien. —Nu er der knap Spor tilbage af Byen. Høien, hvor den laa, kaldes
Tel el-Kadi 0: Dans eller Dommerens Høi; men Dans Navn har holdt sig i Leddan,
som Jordans midtre Arm nu kaldes.
Daniternes Tog mod Lais er ogsaa fortalt Josv. 19, 47, dog meget forkortet
Byen kaldes der Lesem.
Dan-Ja’an omtales bare 2 Sam. 24, 6 ved Joabs Mandtalsreise: David bod
Joab at drage gjennem hele Landet fra Dan til Be’erseba for at mønstre Folket. Og
Joab drog over Jordan, gjennem Gilead, og kom til Dan-Ja’an og rundt om bortimod
Sidon. Saa drog han mod Syd til Be’erseba 5. — Efter dette kan der ikke vel være
Tvivl om, at den vel kjendte Grænseby er ment ved Dan-Ja’an. Hvad Ja’an her skal
betyde, vides ikke. Septuaginta, som skriver daviapav (Daniaran) og Vulgata, som har
oversat »DanSylvestria«, have læst Dan-Ja’ar o: Dan i Skoven. Gesenius helder ogsaa
til Dan-JaJar som den rette Læsemaade 6. — Navnet »Dani Skoven« passer endnu ret godt.
1 Dom. 17. 18. 2 1 Kong. 12, 26—30. 8 1 Kong. 15, 20. 4 Jr. 4, 15; 8, ia. 5 2 Sam. 24,
I—7.1—7. 6 Gesen. Thes. 1, 386.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
