Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664 SINAI
\
Ved Jebel Hadid, to geogr. M. søndenfor Jebel Musa, fandt Palmer Stenringe med
et Tvermaal af indtil 100 Fod. Han mener, at de, foruden at tjene til Gravsteder,
have været faste Lægre for et Hyrdefolk 1.
11. Midianiter og Amalekiter paa Halvøen. —De Indbyggere paa Halv
øen, som først omtales i Bibelen, ere Midianiter. Da Moses flygtede for Farao, drog
han til Midians Land, hvis Præst, som vel tillige har været Stammehøvding eller Sjeik,
hedßeuel; han havde en Søn Jetro og syv Døtre. Da Moses hjalp Døtrene mod Hyr
derne, bød Reuel ham til sig, og Moses fik en af dem, Zippora, tilægte. Efter Reuels
Død blev Jetro eller, som han ogsaa kaldes, Hobab Stammens Præst og Høvding2. —
Jetro reiste, ialfald til sine Tider, sine Telte ved den søndre Del af Halvøen; thi
Moses vogtede sin Svoger Jetros Kvæg, drev det ind i Ørkenen og kom til Guds
Bjerg, til Horeb 3.
Da Israeliterne et Aarstid efter, paa Vandringen til Sinai, havde leiret sig i Re
fidim (Feiran), bleve de overfaldne af Amalekiterne 4. Overfaldet var, paa Beduinvis,
lumsk: »kom ihu, hvorledes Amalek gik mod dig paa Veien og slog din Bagtrop,
alle de Udmattede, som droge efter dig, da du var træt og mødig« 5. — Amalekiterne,
der som alle Beduiner vare rovlystne6, vilde gjøre Bytte og desuden forsvare Halvøens
bedste Græsgange mod de Fremmede.
12. Sinais Historie ef. Kristus. — Sinais Historie under Lovgivningen er
fortalt under Sinai No. 3. — Efter Israeliternes Opbrud er der et næsten tomt Rum
paa over 1500 Aar i Sinais Historie; thi, som alt fortalt, blev vistnok Sinai lovsunget
i Jødernes Skrifter; men ingen Jøde turde valfarte til Bjerget med de overvældende
Minder fra Lovgivningen; kun Elias var der paa Herrens Bud 7. (Se No. 3).
De sinaitiske Indskrifter vidne om talrige Valfarter i andet og tredie Aarhundrede
ef. Kr. Da Indskrifterne findes lige til Toppen af Serbal, men ikke paa andre Toppe
og kun sparsomt i Vadi el-Leja og Vadi ed-Deir, have Valfarterne mest gjældt Ser
bal. Indskrifterne paa Halvøen ere dels kristne, dels hedenske 8. Hvem valfartede til
Serbal, Kristne eller Hedninger? Sepp og andre have i Navnet Serbal villet finde Be
vis for, at Serbal fra gammel Tid var et helligt Bjerg, og at Pilegrimene vare Hed
ninger. Serbal skulde nemlig betyde Ba’als Bjerg 9 eller Fyrst Baal (paa Hebraisk
sar-ba’al). Men (ser-)bal er af en anden Rod end ba’al, hvor »a« er udtrykt ved »ajin«,
som aldrig i de ægte semitiske Sprog bliver ombyttet med »alef«, hvormed (ser-)bal
er stavet. Serbal betyder Skjorte, Pantserskjorte. Sit Navn skylder Bjerget Følgende:
Bjergets Top har afglattede, runde Klipper; under Uveir flommer Vandet nedover
disse og glitrer som et Pantser 10. — Hedningeme ere snarere dragne til Serbal, som
til Sanai for Handelens Skyld, de Kristne som Pilegrime.
1 Palmer Desert i, 189—vi. 2 2 Mos 2, 15—21. 4 Mos. 10, 29. 8 2 Mos. 3, 1. * 2 Mos.
17, B—is.8—is. 6 5 Mos. 25, 17. is. * Dom. 6, 3—5. 1 Sam. 30, 1. 2. 7 1 Kong 19, 8. 8 Palmer
Desert f, 191—i?s, 9 Sepp Jerus. 2, 776. 10 Ordnane: Survey Part 1. S. 283. Palmer Desert 1, 179. iao.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
