Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Gjennem opveksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
Gjennem opveksten.
Ved nytaarsskiftet 1858—59 gik Berlin og Preussen
omkring i en eiendommelig blanding av politisk uro
og spidsborgerlig loyalitet.
Den barnløse Fredrik Wilhelm den fjerde, hvis
regjering i en aarrække havde frembudt et næsten enestaaende
billede av administrativ vilkaarlighed og politisk uforstand,
havde aaret i forveien, paa grund av sterkt svækkede
aandsevner, været nødt til at trække sig tilbake fra enhver
befatning med statssaker og befandt sig i dette øieblik
som patient i Italien. Hans bror, prins Wilhelm, som
havde ledelsen i egenskab av regent, var endnu trods sine
par og seksti aar et politisk ubeskrevet blad, som det var
forbeholdt Bismarck at flette ind i historien. Foreløbig
var han i første række smaaborgernes prins — det
fordringsløse ideal for sommerhavernes og bierhallernes jevne
publikum — mens man i ledende kredse var tilbøielig til at
frakjende ham ikke bare politisk dygtighed, men endog
personlig karakter.
Straks paa det nye aar kom der nye bekymringer.
Napoleon den tredje henvendte sig ved nytaarskuren
i Tuilerierne til den østerrigske gesandt med en beklagelse
over, at der ikke længer hersket et venskabelig forhold
mellem den franske og den østerrigske regjering, og denne
ildevarslende uttalelse — i paahør av hele det diplomatiske
korps — flammet i et nu som et krigslyn fra land til
i — Hammer: Wilhelm II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
