Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tronskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
ny krigsberømmelse eller nogensomhelst nye erobringer,
efterat det en gang for alle har tilkjæmpet sig retten til
at bestaa som en fri og uavhængig nation." Som en
særlig lykke priser han Tysklands forbund med Østerrige
og Italien, som sætter ham istand til „at pleie det
personlige venskab til keiseren av Rusland og det
venskabelige forhold, som har bestaat med det russiske rige i
hundrede aar".
Rigsdagen er overvældet.
Denne uttalelse var inspireret baade av hans bedstefar,
som paa sit dødsleie havde bedt ham om altid at staa
paa en god fot med tsaren, og av Bismarck, som
gjennemgaaende havde ført en politik, som tok sigte paa det samme.
Derfor var ogsaa bifaldet sterkt, da keiseren sluttet sin
oplæsning, og da han og Bismarck trykket hinanden i
haanden, gjorde denne scene, efter hvad en
tilstedeværende korrespondent oplyser, „et dypt indtryk, som
bevis paa den urokkelige tillid keiseren næret til sin kansler".
Tre uker senere er keiseren i Kiel.
I en dagbog1 meddeles under 14. juli den historiske
oplysning, at det er første gang en tysk keiser og konge
optræder i admiralsuniform ved et flaatebesøk. Derimot
fremgaar det først av optegnelserne for resten av
maaneden, at besøket i Kiel danner utgangspunktet for den
første av de mange officielle rundreiser, han i aarenes
løb skulde komme til at foreta til fremmede hoffer.
Besøket gjaldt denne gang Rusland, og initiativet til
det var — som det gjentagne gange blev fremholdt i den
tyske regjeringspresse — utgaat fra Berlin. Men den
misstemning, som saa længe havde hersket mellem
Tyskland og Rusland, og som i begyndelsen av 1888 havde
strammet knuten slik, at det hvert øieblik truet med et
brud, vilde allikevel ikke gi sig. Det vakte opsigt, at
1 I denne dagbog, som omfatter aarene 1888—1908, og som er
optegnet og utgit av historikeren E. Schröder „nach Hof- und ånderen
Berichten" har keiseren, som utgiveren uttrykker det, „gleichsam
sich selber geschrieben".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
