Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Reiser og intriger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Komplottet mot Bismarck, som oprindelig bestod av
hofprest Stoecker, friherre Hammerstein og grev Waldersee
— senere kom der flere til — kan føres tilbake til de
første maaneder efterat den nye keiser var tiltraadt. Det
var til en begyndelse uten nogensomhelst politisk idé —
av den meget likefremme grund, at de hjerner, som
ut-klækket det, aldrig havde tænkt en politisk tanke eller evnet
at se offentlige spørsmaal uten i forbindelse med sin egen
og sine nærmeste venners person.
Stoecker var den betydeligste av de tre, og hans navn
vil altid være knyttet til en av de eiendommeligste
kulturperioder i det nittende aarhundredes Tyskland. Han havde
sin store tid i slutten av 1870-aarene midt i det
økonomiske sammenbrud, som var den naturlige avslutning paa
spekulationssvindelen efter den fransk-tyske krig. Det er
hans fortjeneste at ha tordnet mot den utøilede
kapitalistmoral, som var tidens bærende idé; men det er hans
misforstaaelse bare at ha set den i forbindelse med
repræsentanterne for „det meget sorte haar og de meget krumme
næser". Derfor var han gjennem en antisemitisk
ensidighed, som vidner om en mand med en begrænset aandelig
horisont, efterhaanden kommet ind i et ganske feilagtig
politisk spor, samtidig med, at han søkte at skape en
social-kristelig arbeiderbevægelse, som nødvendigvis maatte
føre til sammenstøt med socialdemokratiet. Nu var han
gjennem tvetydige alliancer, som var skapt av
selvmotsigelser i hans egen optræden, kommet dit, hvor han
aldrig burde staat, og det vil altid være en plet paa hans
minde, at han har opereret sammen med mænd som
Hammerstein og Waldersee. Den første av disse herrer
aabenbaret sig senere som en høit utviklet forbrydertype,
hvis specialitet — underslag, vekselfalskneri og sjakring
med privatbreve fra venner og partifæller — i 1896 blev
belønnet med 7 aars tugthus. Den anden, hvis militære
meriter vi skal komme tilbake til længer ute i vor
fremstilling, var for ikke længe siden — efter Moltkes
fratræden som generalstabschef — rykket op i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
