Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Den nye herre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
„To ting har været mig paafaldende i de tre dage jeg
har været her i Berlin," noterer han i sin dagbog for 18.
juni. „Det første er, at ingen har tid længer, og alle er
mere opkavet, end de var før; det andet er, at individerne
er svulmet op. Hver enkelt føler sig. Mens individerne
tidligere skrumpet ind og laa trykket under den
overvældende indflydelse av fyrst Bismarck, er de nu
allesammen gaat op som svamper, som er lagt i vand. Det
har sine fordele; men det har ogsaa sine farer. Her
mangler en ensartet vilje."
Men foreløbig tegner alt udmerket.
Den internationale arbeiderkongres, som keiseren har
kaldt sammen efter Bismarcks pessimistiske initiativ,,
aapnes 15. mars — samme dag som det historiske opgjør
finder sted mellem de to. Handelsministeren aapner den
med en tale i keiserens navn. Hans majestæt kom nemlig
ikke til aapningen av kongressen — hvad mange havde
ventet — og overværer heller ikke et eneste av dens møter.
Til gjengjæld var kongressens medlemmer indbudt til en
stor hoffest og konsert sammen med prinsen av Wales
og hans søn, nuværende kong Georg, og desuten til en
middag, hvor keiseren præsiderer. I en samtale med
den bekjendte franske politiker Jules Simon, som senere
har git en interessant portrætskisse av keiseren paa
tomands-haand, optræder han som grand charmeur og
synes fuldstændig at erobre denne velvillige, fint dannede,
men ikke særlig skarpe menneskekjender.
Keiserens fransk er ypperlig, og hans kjendskab til
den franske literatur likefrem forbløffende. Han har sine
sympatier og antipatier og lægger ikke skjul paa nogen
av delene. Zola vækker hans uvilje. Han forgifter sit
folk med umoral og fortjener aldeles ikke sin popularitet.
Nei, da er George Ohnet en anden mand. Det er en
forfatter Frankrige har ære av.
Fra literaturen springer de over til sociale spørsmaal
og derfra til militære. Jules Simon stiller likefrem
spørs-maalet om en krig mellem Frankrige og Tyskland, sam~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
