Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Træk og mottræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Eulenburg, som trods undermaal i evner og karakter
banet sig vei til stillingen som preussisk statsminister og
derefter boret sig ind i diplomatiet.
Eulenburg var, som Bismark kalder ham, „en moderne
Cagliostro", indsmigrende og paagaaende, „med et par øine,
som vilde fordærve den bedste frokost for mig". Han har
selv git sig den attest, at han følte sig uvel, hver gang han
i livet støtte paa selvstændige karakterer, og vilde helst ha
dem paa avstand i historien, saa han slåp at komme i
personlig berøring med dem. Som maaneskinspoet var
han i besiddelse av utvilsomme evner, og med et utstrakt
kjendskab til jargonen i den græske og nordiske mytologi
og den tyske middelalderdigtning kunde han sætte i rim
alle de stemninger, som keiseren bare evnet at uttrykke
i prosa. Som et produkt av deres kunstneriske samarbeide
foreligger „Oden til Ægir", forfattet av Eulenberg og sat
i musik av keiseren — en begivenhed, som verden, ifølge
dagbogen, fik rede paa 11. december 1894.
Det vil — som det er fremhævet bl. a. av den
bekjendte koloniminister Dernburg — altid være noget av
en psykologisk gaade, hvorledes en person som Eulenburg
kunde holde sig saa længe i den keiserlige gunst, og det
virker baade sundt og forfriskende, da Wilhelm den anden
endelig mange aar senere sætter ham paa porten. Men
nu var han den store mand, hvis planer ikke maatte
krydses, og bare det at stille sig i veien for ham — selv
om Eulenburg gik av med seiren — var nok til at kalde
avsked ned over den formastelige, som vovet det.
Det var dette Caprivi nu fik føie som ingen anden,
og med en loyalitet, som gjør ham den største ære,
traadte han uten et ord til forsvar tilbake til privatlivet
— beriget med en del bitre erfaringer, en bunke
ordener, deriblandt Den sorte ørn i brillianter. Han
iagttog den strengt reserverte holdning til sin død i 1899, og
vægret sig med bestemthed for at offentliggjøre
nogensomhelst „memoirer", trods indtrængende anmodninger fra
indflydelsesrikt hold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
