Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Jubelaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
med hensyn til selve flaatebygningen. Den hører keiseren
klage aar ut og aar ind, at det gaar for langsomt med
nybygningen; men samtidig hører den ogsaa — f. eks. i
1891 „om den statelige række skibe, som hører til vor
marine"; i 1894, at marinen nu har „naaet en høide,
som hele verden yder sin mest uforbeholdne beundring";
i 1895, at marinen „vistnok er liten, men allikevel
overlegen alle andre nationer ved sin disciplin". Følgelig kan
det ikke staa saa ilde til. Keiseren overdriver, som han er
tilbøielig til — skræmmer uten at ville det. Men nationen
vil ikke skræmmes. Bange machen gilt nicht, siger et
tysk ordsprog.
Da var det keiseren fik indirekte støtte fra et hold,
som han mindst havde gjort regning paa. Den
kinesiskjapanske krig var endt ved freden til Shimoniseki 17.
april 1895; men allerede en uke efter stillet Tyskland,
Rusland og Frankrige med støtte av Spanien en række
krav til Japan, som det meget mot sin vilje blev nødt til
at gaa med paa. Denne optræden fra de tre stormagters
side, som for Tysklands vedkommende førte til, at tyske
borgere fik ret til at nedsætte sig i de kinesiske distrikter
Hankau og Tientsin, vakte sterk misstemning i England,
og da keiseren i august samme aar atter viste sig ved
regattaen i Cowes, fik han en føling av, hvorledes den
offentlige uvilje slog imot ham som et bakket seil.
Selv havde han nu som altid de sedvanlige ord til
sin raadighed — den tyske marines lærvillighed overfor
sit engelske forbillede; sin personlige stolthed ved at være
britisk admiral; den uforglemmelige dag, da han første
gang heiste sit flag paa „Dreadnought" osv. — men det
hjalp ikke. Den engelske presse med det høikonservative
Standard i spidsen lot ham vite, at han havde godt av
at ta sig en undervisningstime i politisk klogskab hos sin
gamle bedstemor, dronning Victoria. Det var udelukket,
at han vilde overgaa hende i skarpsindighed; i
virkeligheden stillet man ikke større fordringer, end at han bare
skulde vise sig værdig sin avstamning paa morssiden. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
