Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Omkring ti-aarsjubilæet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
har tiltraadt med stolthed og glæde, er arméen. Til den
rettet jeg min første henvendelse, da jeg besteg tronen;
til den retter jeg nu ved indtrædelsen i det nye decennium
paany mine ord . . . Med alvorlig bekymring overtog jeg
kronen. Overalt tvilte man paa mig; overalt stødte jeg
paa falske domme. Bare én havde tillid til mig, bare én
trodde paa mig, og denne ene var arméen."
I virkeligheden er der i dette nødrop en indrømmelse
av, at han idag — efter ti aars forløb — er akkurat like
langt. Grunden hertil er indlysende for alle andre end
ham selv. Han var likesom Josef den anden av Østerrige
litt over hundrede aar i forveien hildet i den beklagelige
vildfarelse, „at gode hensigter er tilstrækkelig til at skape
en lykkelig regjering". Ingen misforstaaelse kan være
mere skjæbnesvanger for en fyrste end denne; ingen teori
mere skikket til at vugge ham ind i vrangforestillinger og
nære den indbildning, at han er noget av et misforstaat geni.
Hele Wilhelm den andens regjering ned gjennem
1890-aarene bunder i denne opfatning. Derfor fjerner han sig
i virkeligheden mere og mere fra sit folk, trods sine
uendelige taler og reiser, sine fyrstemottagelser og parader,
sin overlæssede annoncering av Tysklands navn gjennem
fem verdensdele.
Men det er allikevel ikke dette, som nationen først
og fremst forlanger. Allerhelst vil den faa lov at være i
fred — et forhold, som hænger sammen med den
mangelfulde interesse for det offentlige liv og dens likegyldighed
for den parlamentariske statsform. Med dette
trægheds-moment, som paa forhaand skaper en gunstig jordbund
for det personlige regimente, gaar naturligvis ikke et
øieblik ind i de keiserlige beregninger. Han regjerer — som
han taler — uten hensyn til forholdene omkring sig, alene
optat av, hvad der bevæger sig i hans rastløse tankeverden.
Det system han repræsenterer, og som ifølge sin natur
skulde være et mønster paa stabilitet, er saa fuldt av
overraskelser, at nationen ikke kjender sig tryg en dag.
Hver morgen kan folk resikere at vaagne op til noget nyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
