Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Cæsartankens triumf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
at der — for at benytte et dæmpet uttryk — ikke kunde
leveres en mere uholdbar begrundelse.
Nationen næret ingensomhelst hevnfølelse overfor
kineserne, bl. a. av den meget likefremme grund, at det
huner-folk, som omtales i den tyske Niebelungenlied med
sagnkongen Etzel som fører, ikke har det ringeste at gjøre
med de hunnere, som optræder under Attila paa
folkevandringens tid. Det var en historisk misforstaaelse av
sjeldne dimensioner, skapt av overfladisk kjendskab,
ophidset fantasi og forældede æresbegreber. Men den er
paa den anden side saa overordentlig forklarlig netop i
denne tid, da keiseren mere end nogensinde levet i en
historisk atmosfære med gjenreiste mindesmerker rundt
omkring sig, mens hans tropper gjorde Tysklands og hans
eget navn frygtet i øst.
Høsten 1900 la han grundstenen til det saakaldte
Reichs-Limes-Museum paa Saalburg i provinsen
Hessen-Nassau. Her laa i oldtiden et gammelt romersk kastel, som
forlængst var sunket i grus. Cæsarstemningen griper ham.
Der stiger legioner av hans tale.
„Her paa den henrivende høide ved Taunus er reist
igjen av asken lik en fugl Føniks den gamle romerske
borg — et vidnesbyrd om Roms magt; et led i den
mægtige jernkjede, som de romerske legioner lagde rundt om
det uhyre rige, mens de paa en eneste keisers, Cæsar
Augustus’ bud tvang Roms vilje ind paa verden og aapnet
hele verden for den romerske kultur, som faldt
befrugtende paa den og fremfor alt paa Tyskland."
Virkningsfulde ord i øieblikket, men desværre avgjort
i strid med fremstillingen hos Tacitus. Germaniens folk
kom, som bekjendt, aldrig under herredømme av den
romerske kultur, til held for verden, som havde bruk for dette
folkeelement som et selvstændig led i civilisationsarbeidet.
Men keiseren har sin egen historie, som digter i nuet
paa brokker av reminiscencer, kittet sammen med døgnets
begivenheder. Paa denne maate faar han altid det billede,
han ønsker. Han bygger bro fra oldtid til nutid; fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
