- Project Runeberg -  Wilhelm II : et blad av Tysklands nyeste historie /
135

(1915) [MARC] Author: Simon Christian Hammer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Skuffelser ved aarhundredskiftet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135

Denne uttalelse blev i almindelighed utlagt som et
svar fra keiserens side med adresse til agrarerne og den
konservative del av pressen, som nylig havde angrepet
ham i anledning av hans ophold i England ved dronning
Victorias dødsleie og begravelse. Den vakte en enorm
opsigt, som øket, da keiseren gjentog den i praktisk talt
likelydende vendinger til rigsdagen og landdagen. Aviserne
beskjæftiget sig med affæren med en likefrem taktløs
utførlighed; og paa en maate, som man skulde anset for
utænkelig i et land som Tyskland, gjorde de gjældende,
at attentatet havde virket likefrem svækkende paa keiserens
sindstilstand.

Øieblikkelig protesterer han med den aller største
bestemthed.

„Jeg har læst alt, hvad aviserne har skrevet om min
angivelige sjælsstemning i anledning av affæren i Bremen,"
uttaler han i en henvendelse til en deputation fra det
preussiske førstekammer med præsidenten som ordfører.
„Men der er ikke noget falskere end at anta, at min
sindstilstand har lidt i nogensomhelst maate under denne
affære. Jeg er akkurat den samme, som jeg altid har
været. Jeg er hverken blit elegisk eller melankolsk."

Keiseren, som har det Weilandske jernstykke foran
sig paa bordet, gjør her en pause, peker paa projektilet
og fortsætter:

„Jeg staar i Guds haand og vil ikke la mig forvirre
selv av lignende begivenheder som denne, men skride
uforstyrret fremad paa den vei, jeg har anset det for min
pligt at gaa. Jeg kommer paa mine reiser sammen med
alle lag av befolkningen og vet derfor meget godt, hvad
man tænker og siger om mig i folket. Men hvis nogen
tror, at jeg vil la mig skræmme av tilfælder som dette i
i mine forholdsregler forøvrig, tar han meget feil. Alt
sammen blir ved det gamle."

Ordene er ikke til at misforstaa. Det tyske folk har
endnu engang faat vite, hvad det har at rette sig efter.
Men det er allikevel, som Bremeraffæren har skaket ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:40:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wilhelm2/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free