Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. „Meteor“ og meteorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
bevæget ham til at sende sin bror avsted paa dette
korstog til yankeernes gunst. Midt i en fuldstændig
middelaldersk opfatning av keiserdømmet, som gjør ham til en
likefrem religiøs sværmer — noget i likhed med Otto den
tredje,1 av hvis drømmesjæl der altid steg de prægtigste
luftkasteller — har han ikke bare en rent intellektuel interesse
for det amerikanske samfund. Han er knyttet til det først
og fremst ved sin britiske avstamning, dernæst ved sine
tekniske og praktiske interesser, og endelig ved de sider,
som danner nogen av de mest karakteristiske svagheder
ved ham — hans uro, hans sensationslyst og hans
utrættelige rekordjagt.
Han har ut fra specielle evner og anlæg og det milieu,
han er vokset op i, noget av den sterke amerikanske
selv-bevissthed — saaledes som den med nødvendighed skapes
i et stort samfund av selfmade men, hvor energi og
dygtighed aapner uanede muligheder, og hvor den høieste
magt og ære ligger indenfor en mands rækkevidde, saalangt
hans evner gaar. Pengemagtens repræsentanter møter
ham paa like vilkaar i kraft av the all-mighty dollar,
som i sidste instans er istand til at vippe op selv en
Hohenzoller. Pierpont Morgan, Vanderbilt, Armour og
de andre finansfyrster kapseiler med ham i Cowes og
Kiel. Han er ikke istand til at imponere dem, fordi der
fra hans forældede tankeverden — det milieu av pedanteri
og uniformer, eksersis og reglementer, som han til daglig
bevæger sig i — ikke fører nogen bro over til deres
aarhundrede. Til gjengjæld mottar han et overvældende
indtryk fra deres verden av uavhængighed, fordi han
instinktmæssig ser sammenhængen mellem deres samfund
og det industrielle Tyskland, som han selv er et barn av
trods alle Hohenzollertraditioner. Til en begyndelse stod
han praktisk talt uten forstaaelse ogsaa av dette fænomen,
paa samme maate som han altid har været uten
forstaaelse av den sociale side ved arbeiderspørsmaalet. Men
efterhvert som kapitalismen satte sig fast ogsaa i det tyske
1 Tysk-romersk keiser 980—1002.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
