Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. „Meteor“ og meteorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
med at keiseren begynder at proklamere Weltpolitiken
som det store maal. Den hænger sammen med
kolonihungeren og flaateaktionen — saaledes som vi har skisseret
disse fænomener i det foregaaende — og er ifølge sin natur
agressiv uten derfor at være maalbevisst krigersk.
Men fordi keiseren her som paa saamange andre
omraader staar med et ben i hver leir — fordi han vil være
absolutist og demokrat, Hohenzoller av Guds naade og
arbeiderkeiser, fredsapostel og tilhænger av „det skarpslipte
sverd" — kort sagt, fordi han ikke har evnet at faa tak
paa det dype motsætningsforhold mellem det
gammel-preussiske kongedømme og det moderne tyske keiserdømme
og søkt at skape den nødvendige harmoni — derfor blir
ogsaa hans politik mere og mere nervøs med aarene,
istedetfor at man skulde vente en større og større
sindighed, parret med mere overblik og" fremsyn.
Prins Heinrichs Amerikatur er paa en maate den
officielle bekræftelse paa, at den nye tidsalder har holdt
sit indtog, og at det tyske keiserdømme agter at føre dens
standard paa toppen av „Meteor".
Der ligger næsten noget av av et varsel i navnet, som
kunde gjøre en rettroende gammelpreusser betænkelig. Men
de herrer Bodenstein’ere og Huldschinsky’er, Lüderitz’ere
og Itzenplitz’ere, Markus’er og Loewe’r, og hvad de heter
alle disse typiske repræsentanter, som har omskapt
Tyskland til et Amerika i lommeformat, uten det virkelig store
og selvstændige i karakteren, som trods feil og skjævheder
ligger paa bunden av det amerikanske samfund — plages
likesaa litet av overtro som av etiske anfegtelser i
almindelighed.
Den eneste, som trods alt ikke passer rigtig ind i
milieuet, er igrunden keiseren selv, som av og til kan
holde nogen usedvanlige taler. I Aachen, f. eks., høsten
1902, nogen maaneder efter sin brors Amerikatur, tegner
han det nye Tyskland og dets idealer i følgende ord:
„Langt avsted slaar vort sprog ring ogsaa over havet;
langt avsted gaar vor videnskab og vor forsknings flugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
