Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Nervøsiteten i system
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVI.
Nervøsiteten i system.
Aarene 1903 og 1904 lar os se forholdsvis litet til
Jl \ keiseren.
Vistnok fremkommer han ogsaa i denne tid — nu og
da — med opsigtsvækkende uttalelser, hvorav den
psykologisk mest interessante er hans religiøse trosbekjendelse i
et brev til admiral Hollmann — et aktstykke, som gav
anledning til en utførlig polemik i den tyske presse om
dette spørsmaal og derfra gik over ogsaa i den utenlandske
diskussion.1 Av hans politiske taler var det særlig en
tale i Hannover, som vakte misstemning utad. Han
har aldrig kunnet tale i denne by uten at komme ind
paa Waterloominderne — det store traditionens baand
mellem England og Tyskland før krigen. Nu var han
inde paa det samme og lot bl. a. falde den uttalelse, at
det var hannoveranerne, som sammen med Blücher og
preusserne havde reddet engelskmændene fra
tilintetgjørelse i det evig mindeværdige slag. Men med
undtagelse av denne litet overveiede ytring, som der ikke
var nogen grund til at fremkomme med, og som ikke
engang havde den fordel at være historisk, viste han
1 Brevet, som er gjengit in extenso i 3. bd. av keiserens taler
(Reclams Universalbibl. nr. 4803—05) antages, ifl. utgiveren, „vistnok
med rette at maatte tilskrives overhofprædikant Dryanders
indflydelse".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
