Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Et interview og følgerne af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
partiforskjel, et eneste lcor av beklagelse over det
personlige regimente, som utsatte Tyskland for en avsløring
som denne, og der var bare én mening om, at der maatte
træffes effektive foranstaltninger mot dette politiske onde,
som truet med at tære paa selve monarkiets idé.
„Den skat av monarkiske følelser, som keiser
Wilhelm den første testamenterte sin efterfølger, er uten tvil
meget rik," skrev det liberale organ Die Post i en artikel,
som kan citeres som en prøve paa gjennemsnitsopfatningen;
„men selv den betydeligste arv kan sættes overstyr, hvis
den blir forvaltet paa en uforsvarlig maate." Paa
oppositionens yderste fløi gik Harden saa vidt, at han
likefrem spurgte, om keiseren og kongen agtet at frasige sig
tronen. „Han maa ikke gjøre sig nogen illusioner,"
tilføiet han. „Alle hans undersaatter staar nu imot ham."
I rigsdagen, hvor fyrst Bülow befinder sig i en vanskelig
stilling, ikke mindst paa grund av, at det keiserlige
interview havde været utsat for en eiendommelig vanskjæbne
paa veien mellem de forskjellige autoriteter, falder ordene
ikke mindre bitre.
Manuskriptet blev — efter hvad Norddeutsche allg.
Zeitung oplyste — forelagt keiseren i en praktisk talt
ulæselig haandskrift. Hans majestæt, som i øieblikket
befandt sig paa sit bekjendte jagtslot Rominten i Østpreussen,
gav ordre til, at det skulde ekspederes til rigskansleren.
Rigskansleren, som netop rekreerte sig nogen dage paa
sin eiendom Norderney ved Nordsjøen, lot det øieblikkelig
passere til Wilhelmstrasse — uten at se paa det. Her
var utenrigsministeren ikke hjemme — han befandt sig
for tiden paa ferie i Berchtesgaden i Tyrol — og i
pressekontoret og „den politiske avdeling" var der heller ingen,
som gav sig tid til at studere det. Efter at ha undergaat
denne mildest talt litt summariske behandling, for et
keiserlig dokument at være, vendte det tilbake til
rigskansleren, som nu mindre end nogensinde ansaa det
nødvendig at se paa det. Han nøiet sig med at gi det den
sedvanlige paategning for alle rigskanslerekspeditioner:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
