Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Foran verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
dronning Alexandra ved deres besøk i Berlin i februar
1909 — et fjerdingaar efter den nationale høststorm, vi
har skisseret i det foregaaende.
Hans tale ved denne leilighed er helt uangribelig. For
en gangs skyld hører vi ikke noget hverken om
Malpla-quet eller Waterloo, haabet om et fælles vaabenbroderskab
i fremtiden eller den tyske og britiske marines fælles
opgaver i kampen for den europæiske kultur. Han uttaler
bare de almindelige venskabsforsikringer, som forlanges
ved et besøk av denne art og tilføier, at han ser i det
„en ny garanti for den fredelige og venskabelige utvikling
i forholdet mellem vore to lande".
I en tale nogen uker senere ved 100-aarsjubilæet for
oprettelsen av det preussiske krigsministerium er der en
anledning til at bevæge sig paa høiden. Han undgaar ogsaa
denne fristelse, skjønt stemningen løfter ham over de mest
ordinære fraser. Han hylder de mænd, som bør hyldes
i denne forbindelse — Scharnhorst og Roon — de eneste
epokegjørende krigsministre i Preussen i det nittende
aarhundrede. Han nævner ikke sin bedstefar og omtaler
bare sin oldefar Fredrik Wilhelm den tredje som den
officielle grundlægger av krigsministeriet uten nogen av de
historisk utilstedelige adjektiver, som han ved flere
leilig-heder har ødslet paa denne likesaa usympatiske som
ubetydelige person.
Overfor tsaren er han senere paa aaret likesaa
reserveret i sine uttalelser som overfor kong Edward, og i
trontalen ved rigsdagsaapningen høsten 1909 er der en
merkelig nøgtern tone uten talemaater til nogen kant og
fremfor alt uten krav paa bevilgninger til hær eller flaate.
Det oplyses, at de oversjøiske besiddelser utvikler sig
glædelig, og at en hel del av de utgifter, som tidligere
maatte utredes av riget, nu bæres av kolonierne selv.
Med England og Portugal er der sluttet handelstraktater.
Kort sagt, hele statslivet staar i fredens tegn — eller som
det heter i trontalen: „For at sikre det tyske folk en
rolig og kraftig utvikling anstrenger min regjering sig
12 — Hammer: Wilhelm LI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
